9. januar - 29. februar
Gæt et instrument og vind en præmie på Børnebiblioteket i Herning
Læs mere
9. januar - 24. februar
Lav din egen musikvideo i børnebiblioteket i Herning
Læs mere
Vi lever i en digital tidsalder, og uden basale it-færdigheder kan det være vanskeligt at agere som borger i samfundet. Det ønsker Herning Bibliotekerne at lave om på. Med en ny it-café, der drives af frivillige ildsjæle, får byens borgere fri adgang til it-kurser og privat undervisning om computerens a-z.
For brugere og skabere
It-caféen er del af projekt //Nethood, hvor biblioteker og medborgercentre hjælper borgere med deres it-problemer. Projektet sigter til borgere med basale bruger behov og mere avancerede skaber behov. It-caféen er dermed for alle, lige fra nydanskeren til pensionisten til den unge gymnasieelev.
Kyndig vejledning
Caféens brugere kan forvente kyndig og kompetent vejledning af frivillige undervisere. Man kan få hjælp til de mest basale programmer, samtidig med at man kan få svar på spørgsmål om alt fra iPad, oprettelse af egen hjemmeside samt redigering af videoer og udvikling af egne spil.
Kig ind, når du har brug for det
Undervisningen vil alt efter brugernes behov veksle mellem én-til-én undervisning og undervisning i plenum. Der kræves ingen tilmelding, idet man blot møder op i caféens åbningstid. Der er opstillet pc’ere i caféens område og der er mulighed for at medbringe sin egen bærbare laptop, iPad eller lignende.
It-caféen indvies med en uformel reception, hvor alle er velkomne. Det sker torsdag d. 2/2 kl. 17.30.
Åbningstider
Tirsdag kl. 11.30 – 14.00
Torsdag kl. 17.30 – 20.00
For mere information om it-caféen:
Kontakt projektleder Thomas Olesen; bibtho@herning.dk; tlf.: 96 28 88 35.
Projekt //Nethood er støttet af :
Kulturministeriet, Integrationsministeriet, Styrelsen for Bibliotek og Medier, Microsoft, Foreningen Nydansker samt BRFkredit
Få nyt fra biblioteket på mobilen