Om biblioteket » Organisation » Organisationsdiagram

Om organisationsdiagrammet
Organisationsdiagrammet illustrerer, at hos Herning Bibliotekerne er kunden til enhver tid centrum for vores virksomhed. Kundebegrebet omfatter den borger, bruger, låner, virksomhed eller institution, der kan få opfyldt behov via Herning Bibliotekernes mange tilbud og services.
Organisationsdiagrammet er tegnet som en cirkel for at vise, at Herning Bibliotekerne ser kundens behov i en helhed, og at kunden ikke skal bekymre sig om, hvor han eller hun skal henvende sig for at få den optimale betjening. Herning Bibliotekernes medarbejdere rummer tilsammen en lang række faglige og personlige kompetencer. Det betyder for kunden, at selv om han eller hun bliver betjent af en enkelt medarbejder, så vil Herning Bibliotekernes samlede kompetenceberedskab være til rådighed, når det er nødvendigt. Cirklen illustrerer også, at Herning Bibliotekerne internt tænker i helheder og sammenhænge.
Rammevilkårene fastlægges overordnet af Byrådet, og det er ledelsens ansvar at disponere budgetter og fysiske rammer og sikre, at kunden møder et moderne, tidssvarende og mangefacetteret servicekoncept og serviceorienterede medarbejdere, hvis kompetencer løbende vedligeholdes og udvikles.
Pilene i diagrammet illustrerer, at Herning Bibliotekerne ikke lukker sig om sig selv, men ønsker at være i dialog med omverdenen, og at et optimalt bibliotekstilbud forudsætter interaktion med kunderne og det omgivende samfund.


