Om dette arrangement

Tid
13:00 - 13:45
Pris
Gratis
Target
Børn
Aktiv fritid
Det for børn
Litteratur

Mød Naja Münster og Line Kyed Knudsen - UDSOLGT

20.11.21
Youtube-stjernen Naja Münster og forfatteren Line Kyed Knudsen fortæller om de populære Naja-bøger

DER ER DESVÆRRE IKKE FLERE BILLETTER, MEN DET ER MULIGT AT KOMME PÅ VENTELISTE.

Børn og deres voksne har her mulighed for at møde den kendte youtuber Naja Münster og forfatteren Line Kyed Knudsen, der har skrevet bøger med Naja som hovedperson.
Rigtig mange børn kender den unge youtuber, Naja Münster, der som helt lille var en hyppig gæst på sin storebror Morten Münsters YouTube-kanal. Som 6-årig fik Naja sin egen YouTube-kanal, der nu har over 200.000 følgere. Men det stopper ikke her, for Naja er blevet så populær, at hun er blevet hovedperson i en børnebogsserie, der handler om Naja og hendes ikke helt almindelige familie. Forfatter Line Kyed Knudsen, som har udgivet over firs børnebøger og som især er elsket for den populære serie K for Klara, har skrevet bogserien om Naja Münster, og den er allerede et hit på børnebiblioteket.
På Biblioteket i Herning har børn og deres forældre nu mulighed for at møde den unge youtube-stjerne og forfatteren bag de populære børnebøger, når de vil fortælle om, hvordan bøgerne er blevet til og mange andre ting.
Hvordan er det at læse om sig selv i en bog? Er historierne baseret på virkelige begivenheder i familien Münsters liv? Og hvor mange af Naja Münsters Youtube-videoer har Line Kyed Knudsen egentlig set?

Efter foredraget er der mulighed for at få en autograf.

Klik her for at komme på venteliste >>

BEMÆRK: Alle på venteliste får tilbudt ledige pladser samtidig, så det er først-til-mølle.

Arrangementet er en del af HerLitt for børn.

HerLitt for børn

Fra den 12.-20.november 2021 slår Herning Bibliotekerne igen dørene op til et brag af en litteraturfest, når vi inviterer alle – store som små – til at fejre læsning, kreativitet og den gode fortælling ved den årlige litteraturfestival HerLitt.

Som noget nyt udvider vi i år festivalen med HerLitt for BØRN, der i forlængelse af HerLitt byder børn, forældre, fagfolk og barnlige sjæle velkommen til en uge med forfattere, booktalks – og endda youtubere! HerLitt for BØRN er det nye navn for Den Store Læsefestival, som mange måske kender fra 2019 og 2020.

Se alle arrangementer til HerLitt for børn her >>

 

Materialer