Corona-info:
Vi følger løbende udviklingen i smitte med Covid-19 og tilpasser de enkelte arrangementer, således at de overholder både gældende anbefalinger og retningslinjer.
Bemærk at der fra 29/10 skal benyttes mundbind på biblioteket.

Om dette arrangement

Tid
18:30 - 20:30
Pris
Gratis
Target
Voksne
Aktuelt
Foredrag

Hvordan går det egentlig? Verdens Bedste Nyheder - AFLYST

25.11.20
Thomas Ravn-Petersen fortæller om, at indsatsen for de allerfattigste virker på rigtigt mange måde

ARRANGEMENTET ER DESVÆRRE AFLYST

Thomas Ravn-Petersen er direktør for Verdens Bedste Nyheder. Et uafhængigt medie der laver konstruktiv journalistik og kampagner om fremskridt og løsninger på verdens udfordringer.

Han vil i dette foredrag fortælle om organisationens arbejde, som tager udgangspunkt i FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling, der handler om at løse nogle af klodens største udfordringer som ekstrem fattigdom, global ulighed og klimaforandringer.

Verdens Bedste Nyheders vision er, at alle danskere får en aktuel og nuanceret viden om verden.
"Vi tror på, at den nuancerede viden skaber håb – og at håb skaber motivation for handling. Vi ønsker at gøre Verdensmålene kendte af så mange mennesker som muligt. Jo flere der kender til målene, jo flere er med til at sikre, at vores politiske ledere leverer resultater. Og jo flere der ved, hvilke fremskridt og løsninger verden byder på, jo flere kan bidrage til, at de bliver ført ud i livet."

Læs mere på: https://verdensbedstenyheder.dk/

Det er gratis at deltage, men for at sikre de rigtige coronaforanstaltninger og praktisk afvikling, er det nødvendigt at trække billet her >>

Du kan godt forberede dig på at få udfordret dit billede af verden, lover Thomas Ravn-Pedersen:


Kan det passe?
Arrangementet er en del af ”Kan det passe?” – en uge med fokus på fake news og halve sandheder.
Hvor sidder undre-musklen? Og hvordan gør vi den stærkere?
 
Vandrehistorier og halve sandheder er ikke noget nyt. Vi mennesker har altid troet på ting, vi måske ikke burde. Selv i vores tid, hvor vi har bedre mulighed for at få oplysninger end nogensinde før, er der masser af halve sandheder i omløb. Men hvorfor bliver vi ikke klogere? Og hvordan kan vi sammen blive lidt bedre til at spørge os selv ”kan det nu passe?” Og hvordan finder vi de rigtige oplysninger?
 
På biblioteket sætter vi spot på undre-musklen i og omkring uge 48, for at vi alle kan få bedre vaner og gøre lidt mere modstand mod fake news og halve sandheder.

Se alle arrangementer i "Kan det passe"-temaet her >>