Corona-info:
Vi følger løbende udviklingen i smitte med Covid-19 og tilpasser de enkelte arrangementer, således at de overholder både gældende anbefalinger og retningslinjer.
Bemærk at der fra 29/10 skal benyttes mundbind på biblioteket.

Om dette arrangement

Tid
15:00 - 16:30
Pris
Gratis
Target
Voksne
Aktuelt
Foredrag

I sandhedens tjeneste

26.11.20
Oplæg og debat om fake news og misinformation ved DR-journalist

Vi bliver dagligt bombarderet med informationer. På tv, i radio, aviser, på nyhedssites og ikke mindst via de sociale medier. Men det er ikke alt, der er sandt, og derfor er det vigtigt at kunne gennemskue svindelen. Både de falske nyheder og de mange forsøg på misinformation og manipulation.

Ingrid M. Schmidt er journalist ved DR Midt & Vest og har i en årrække beskæftiget sig med Fake News. Blandt andet gennem et stort undervisningsprojekt for unge. Denne eftermiddag sætter hun fokus på kildekritik, nyhedsstrømme og falske nyheder og deler ud af tips og tricks til, hvordan man kan blive mere skarp på at sortere i nyhedsstrømmen.

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding her >>

Kan det passe?
Arrangementet er en del af ”Kan det passe?” – en uge med fokus på fake news og halve sandheder.
Hvor sidder undre-musklen? Og hvordan gør vi den stærkere?
 
Vandrehistorier og halve sandheder er ikke noget nyt. Vi mennesker har altid troet på ting, vi måske ikke burde. Selv i vores tid, hvor vi har bedre mulighed for at få oplysninger end nogensinde før, er der masser af halve sandheder i omløb. Men hvorfor bliver vi ikke klogere? Og hvordan kan vi sammen blive lidt bedre til at spørge os selv ”kan det nu passe?” Og hvordan finder vi de rigtige oplysninger?
 
På biblioteket sætter vi spot på undre-musklen i og omkring uge 48, for at vi alle kan få bedre vaner og gøre lidt mere modstand mod fake news og halve sandheder.

Se alle arrangementer i "Kan det passe"-temaet her >>