Corona-info:
Vi følger løbende udviklingen i smitte med Covid-19 og tilpasser de enkelte arrangementer, således at de overholder både gældende anbefalinger og retningslinjer.
Bemærk at der fra 29/10 skal benyttes mundbind på biblioteket.

Om dette arrangement

Tid
6:00 - 10:00
Pris
Gratis
Target
Voksne
Aktuelt

Hvad nu, USA? - Valgmorgen

04.11.20
Hvad betyder nattens valg i USA i virkeligheden for Danmark og ikke mindst Midtjylland?

Mange i Midt- og Vestjylland er påvirket af det amerikanske valg.
Medierne har i månedsvis dækket valget politisk - med udgangspunkt i Washington.

Men hvad betyder valget i virkeligheden for de danske virksomheder, som arbejder sammen med amerikanske partnere?
Betyder det egentlig ret meget for en produktionsvirksomhed i Wyoming, hvem der er præsident? Og hvad?

Sammen med Erhvervsrådet Herning / Ikast-Brande, har vi arrangeret en morgen, hvor vi får rapporter fra "Over There". Fra nogle af de erhvervsfolk, der har deres gang i det USA, som ligger langt fra magten i hovedstaden.
Med Charlotte Nytoft (eksport-usa.dk) som guide, stiller vi igennem til en række amerikanske og danske ehvervsfolk. Både i USA, hvor de er på vej i seng og her hjemme, hvor vi (forhåbentlig) står op til afgørelse for amerikansk politik de næste fire år.

Klokken 6:00, 7:00, 8:00 og 9:00 taler med vi med repræsentanter i hver af USA’s fire tidszone – hvor klokken så lokalt vil være slået midnat - for at høre hvordan dagen og valget er forløbet, og hvad deres bud er på, hvad der konkret kommer til at ske lokalt.

Vi åbner helt ekstraordinært dørene til biblioteket allerede klokken 5.45, og der vil morgnen igennem være mulighed for at gå og komme til arrangementet.

Af praktiske årsager, vil vi gerne have en indikation af, hvem der kommer. Du trækker en gratis billet her >>

Der vil også være mulighed for at tilkøbe et specielt morgenmadstilbud, så man kan få sin mad her inden arbejde. (tilbud sendes direkte til de tilmeldte)

Tags