Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Huset No7
Nørregade 7
7400 Herning
Arrangører
Target
Voksne
Tickets
Billetsalg lukket
Debat

Samtalesalon

28.02.19
En aften med samtaler for samtalernes skyld
Samtalesalon er en ny, sjov og struktureret metode, hvor værten styrer hvornår man snakker, med hvem og om hvad. Der bliver tildelt mange forskellige samtalepartnere og spørgsmål i forløbet, ved hjælp af metoder taget fra folkedans.

En samtalesalon er et samlingspunkt for folk, der gerne vil snakke med hinanden på en ny måde. Mest af alt minder det om at tilbringe en hyggelig aften på en cafe. Forskellen er bare, at til samtalesaloner kan man sagtens møde op alene, for salonværterne sørger for, at du kommer i snak med de andre spændende gæster uden at skulle bruge tid på at spørge “Nå, hvad laver du så”.
 
De 5 samtalesalonpricipper
Grundlæggende er der 5 samtaleprincipper som gælder under en samtalesalon:
  1. Uforstyrret samtaletid.
    De gode samtaler er målet i sig selv. Det bliver mellem jer, hvad I snakker om. Ingen forstyrrende mobiltelefoner – kun andre samtalelystne gæster.
  2. Møder med mennesker, der ikke ligner én selv.
    Lysten til at lytte og få indblik i, hvordan og hvorfor andre tænker og lever som de gør. Og modet til at blive udfordret på sine egne holdninger.
  3. Faste rammer.
    Værter og spørgsmål, der sikrer, at alle finder nogen tale med – og hurtigt kommer i gang med at tale om noget interessant.
  4. Alle snakker med og snakker sammen.
    Ingen passive tilhørere, kværulanter eller kedelige foredrag — kun nysgerrige samtalepartnere.
  5. Alle mennesker er spændende samtalepartnere.
    Troen på, at vi hver især har en masse at sige om livets og samfundets store emner. Og at Samtalesalonerne er en god måde at øve sig i at ytre sig.
 
Hvis du vil se, hvad du har lånt, reservere bøger eller redigere din brugerprofil, skal du være logget ind.
Hvis du ikke er oprettet som bruger, kan du oprette dig her, eller du kan blive oprettet på biblioteket.

Søgefelt