Corona-info:
Bemærk, at nogle arrangementer er aflyst og andre flyttet online.
Læs mere om forholdene for dette arrangement herunder.

Om dette arrangement

Tid
9:00 - 10:00
Pris
Gratis
Lokalitet
YouTube
Target
Alle
Det for børn
Foredrag

Forskningens Døgn - AV! Hvad sker der, når du slår dig?

26.04.21
Hvordan ved kroppen, at noget gør ondt? Og hvad kan fjerne smerten igen?

Du skal til at tage et stort stykke af den lækre lasagne, der netop er kommet ud af ovnen, men AV! du trækker hurtigt armen til dig, da dit håndled rammer det brandvarme ildfaste fad.
Smerte er en almindelig oplevelse, der er med til at beskytte vores krop mod skader.
Men, hvordan ved vi, at noget gør ondt?

Vi vil, sammen med forsker og adjunkt Rie Bager Hansen, sætte ord på smerte og tale om, hvordan smerte kan opleves forskelligt. Vi vil se en kort stopmotion film, der forklarer, hvordan elektriske signaler sendt fra kroppen, bliver til smerte i hjernen.
Vi vil efterfølgende snakke om, hvordan vi kan lindre smerte. Til slut vil Rie komme ind på, hvordan vores humør kan påvirke vores smerter, og hun vil demonstrere et simpelt forsøg, der kan vise hvordan vores sanser er påvirkelige.

Arrangementet er online, kræver ingen tilmelding og kan ses på bibliotekets YouTubekanal og bibliotekets hjemmeside.

Om Forskningens Døgn
Forskningens Døgn er en landsdækkende videnskabsfestival, der skaber mødesteder mellem forskere og borgere.
Er du barn eller voksen og nysgerrig på, hvad forskere arbejder med, så står engagerede forskere rundt om i landet klar til at fortælle om deres viden og forskning under Forskningens Døgn.
Forskningens Døgn foregår hvert år i uge 17 og i 2021 er festivalen online.