Corona-info:
Vi følger løbende udviklingen i smitte med Covid-19 og tilpasser de enkelte arrangementer, således at de overholder både gældende anbefalinger og retningslinjer.
Bemærk at der fra 29/10 skal benyttes mundbind på biblioteket.

Om dette arrangement

Tid
15:00 - 16:00
Pris
Gratis
Target
Alle
Foredrag

Interaktiv Teater TABU - AFLYST

28.10.20
Af og om børn af alkoholikere

ARRANGEMENTET ER DESVÆRRE AFLYST GRUNDET COVID-19

Tre skuespillere fra Teater TABU har sammensat en interaktiv forestilling om det at vokse op i et misbrugshjem. Virkelighed, fiktion, musik og drøm mødes i et performativt "set up", hvor der veksles mellem små scener fra skuespillernes erindringsbank, krydret med skuespillernes kontakt med publikum. To af de medvirkende selv er vokset op i et hjem med alkoholmisbrug. 

Teater TABU´s formål er at skabe åben dialog gennem teater og fortælling og at hjælpe børn, unge og voksne til at bryde tabuet omkring misbrugsproblemer i hjemmet.

I forestillingen følger vi barnet Julie, hendes mor samt mors nye kæreste Vagn og viser de mønstre og løgne en alkoholikerfamilie bygger op omkring sig.

Det interaktive element består i, at der er en "joker" i forestillingen, der snakker med tilskuerne undervejs. "Hvordan kunne denne scene mellem den berusede forælder og barnet OGSÅ have set ud"? Derefter spilles scenen på en anden måde af skuespillerne. Der forekommer også stop/"frys" midt i en scene, hvor publikum spørges: "Hvad tror I rollen tænker lige nu?"

Efter forestillingen er der mulighed for at få en snak om stykket og få information om, hvor man kan henvende sig, hvis man kender til de problematikker der tages op.

Forestillingen henvender sig primært til store børn/unge men alle interesserede er velkomne. Da der er begrænset antal pladser, kræver det dog tilmelding.
Forstillingen tilbydes i et samarbejde med BRUS og Herning Kommunes Misbrugscenter. 
Anne-Mette Jespersen, der er centerleder på Misbrugscenteret, byder velkommen inden forstillingen. 
BRUS er et samtaletilbud til børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer i alderen 0-24 år. BRUS startede i 2016. 
BRUS har siden 2016 haft kontakt til mere end 1.600 børn og unge i de 11 tilknyttede kommuners fysiske samtaletilbud. Derudover driver BRUS også en anonym chatrådgivning. 
Læs mere om BRUS her >>

BRUS vil være tilstede før og efter forestillingen.

Materialer