Torsdag
21. december
15.30 - 17.00
Biblioteket i Herning
0,-
Det for børn

Det store juleshow

Det sker på Tinghuspladsen

Igen i år går Herning City og biblioteket sammen og sørger for en julegave til alle Hernings børn!
I år byder vi på topprofessionel underholdning med ”Ramasjang” – for hele familien.

Oplev ”Åh Abe” kongen Mek Pek sammen med Kalle Mathiesen fra Ramasjang (Kalles Danmarkstour) i et helt nyt show.
En hyggelig og energisk juleforestilling, der også byder på underholdning fra den søde Anna Spejlæg´s sangkuffert og ukulelespil. De tre underholdere får selskab af guitaristen og multimusikeren Emil Falk (kendt fra Thomas Helmig Band, Black Dylan og LilleNørd bandet), der giver konceptet en musikalsk helhed.
Kalle Mathiesen spiller og slår på alt, og han vil prøve at slå rekorden for verdens hurtigste trommeslager, spille sange fra Ramasjang udsendelserne og digte sange på stedet.
Anna Spejlæg har en sangkuffert, der bestemmer hvilke jule- og børnesange hun skal synge, og publikum er med til at trække en ting op ad kufferten. Anna er sød, synger lækkert og spiller så fint på sin lille ukulele.
Mek Pek har sit store Åh Abe og Habbasut-repertoire med, så hits fra de mange børneplader kommer der ikke til at mangle. Heller ikke sjove løgnehistorier fra barndommens jul.

Arrangementet foregår på Tinghuspladsen og alle er velkomne!
 

Hvis du vil se, hvad du har lånt, reservere bøger eller redigere din brugerprofil, skal du være logget ind.
Hvis du ikke er oprettet som bruger, kan du oprette dig her, eller du kan blive oprettet på biblioteket.

Søgefelt