Om dette arrangement

Tid
10:00 - 15:00
Pris
Gratis
Target
Alle
Det for børn

Tech i tiden - Coding Pirates - Workshop

29.02.20
For dig, der er vild med IT og programmering

Lørdag den 29/2-20 kl. 10-15 kan alle børn og unge, der er nysgerrige på kodning og leg med IT og teknologier møde frivillige fra Coding Pirates Herning. Alle er velkomne til at prøve kodepiraternes forskellige medbragte teknologier og få en snak med de frivillige.

Coding Pirates er en nonprofit-organisation, hvis formål er at fremme børn og unges produktive og kreative IT-kompetencer. Coding Pirates har en vision om at udvikle børns teknologiske vovemod ved at fokusere på teknologiske forestillingsevne, opfindsomhed og skaberkraft. Dette sker gennem udbredelsen af teknologiske lege-, lære, og væresteder for børn, unge og frivillige på tværs af alder, køn, kultur og evner. 

Coding Pirates Herning er den lokale Coding Pirates forening, som laver aktiviteter for 7-17 årige børn og unge. Vi har også plads til store legebørn som frivillige. For yderligere informationer om vores aktiviteter og viden om, hvordan man bliver frivillig eller medlem kontakt herning@codingpirates.dk

Læs mere på bibliotekets hjemmeside >>

Workshoppen er en del af Tema lørdag - Tech i tiden.


Tech i Tiden

Har du en smartphone? Bruger du ansigtsgenkendelse? Har du et skridttællerur? Har du prøvet måske prøvet at chatte med en chatrobot for at få returneret julegaven fra moster? – Ja, så er du allerede godt i gang med at anvende ”Tech i tiden”. 

Kom til temadag på Biblioteket i Herning lørdag 29.02.20 kl. 10-15.

Her sætter vi fokus på hverdagens og fremtidens teknologier, IT-sikkerhed, digital dannelse, persondata og det digitale univers på Biblioteket i Herning. 

Men andre ord, om du nørder i teknologier eller ej, så kom og vær med - bliv inspireret til at lære noget nyt. Den digitale verden er kommet for at blive. 

Vi glæder os til at åbne den digitale verden op for dig som borger i Herning Kommune.