Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:30
Pris
100 Kr
Target
Voksne
Foredrag
Litteratur

Forfatteraften: Morten Pape

14.03.22
Om "I ruiner"

Kom til en spændende forfatteraften på biblioteket med den prisvindende og aktuelle forfatter, Morten Pape, der i november 2021 udkom med "I ruiner", der er den længe ventede afslutning af Amager-trilogien, som også består af de prisvindende og anmelderroste romaner "Planen" og "Guds bedste børn".

I den nye bog kommer Morten Pape omkring nogle af det 21. århundredes største spørgsmål, finanskrise og folkemord, et Europa under pres, et forstyrret nødhjælps-system og kernefamiliens kollaps. "I ruiner" handler om en familie fra Vestamagers endeløse rækker af parcelhuse, hvor alt syner håbløst normalt, men under facaden lurer katastrofen. Med Amagerbankens dramatiske krak i 2011 forsvinder fundamentet langsomt under familien.

"I ruiner" er en stort anlagt roman om dem, der tier, og dermed samtykker – i familien, i lokalsamfundet og på verdensplan. Om den moderne civilisations totale kollaps set gennem en finanskrise og et folkemords prisme.

Morten Pape (f. 1986) debuterede som forfatter i november 2015 med romanen Planen og vandt derefter BogForums Debutantpris. I 2018 udgav han romanen Guds bedste børn, som vandt DR Romanprisen i 2019.
Morten Pape har været deltager i Den Europæiske Debutantfestival i Kiel; den internationale bogfestival i Budapest. Derudover har Morten Pape været episodeforfatter på DRs dramaserie Liberty. I 2019 blev han tildelt det treårige arbejdslegat fra Statens Kunstfond.

Morten Pape besøgte sidste gang Herning Bibliotekerne på litteraturfestivalen HerLitt 2019, hvor han talte om "Guds bedste børn".
Bemærk dette arrangement er flyttet fra tidligere annonceret dato 24. januar 2022.

Glæd dig til en spændende aften i selskab med Morten Pape

Du kan købe din billet her >>
(inkl. kaffe/te/småkage)

Arrangementet er flyttet fra 24/1.
Tilmeldte til arrangementet 24.1. vil blive direkte kontaktet mht. at få ændret billetten til den nye dato eller alternativt få refunderet beløbet for billetten. 


Der vil være bogsalg og -signering i forbindelse med arrangementet.

Materialer