Om dette arrangement

Tid
11:00 - 12:00
Pris
Gratis
Target
Voksne
Foredrag
Litteratur

HerLitt: Christian Jungersen - UDSOLGT

13.11.21
Om "Du kan alt"

DER ER DESVÆRRE IKKE FLERE BILLETTER, MEN DET ER MULIGT AT KOMME PÅ VENTELISTE.

Begejstrede læsere af de to bestsellere ”Undtagelsen” og ”Du forsvinder” kan nu endelig se frem til endnu en stor samtidsroman fra Christian Jungersen, der er højaktuel med romanen ”Du kan alt” (udk. 24.9.21), som er hans første roman siden 2012.

Forlagschef på Gyldendal, Simon Pasternak, siger om den nye Jungersen-bog: »I snart ti år har vi gået og ventet på en ny Jungersen. Vi har prøvet at lokke, pirke, spørge – men en Jungersen-bog tager den tid, en Jungersen-bog tager. Og det er en begivenhed, der er værd at vente på, fordi han hver gang overrumpler os læsere med sine originale bud på, hvad mennesket er, hvad litteraturen er, og hvad det vigtigste i tiden er”

Sådan er det også med ”Du kan alt”, som er et nervepirrende kærlighedsdrama og en thriller om livet efter midtvejskrisen. Da Pers søn flytter hjemmefra, og hans kone vil skilles efter 22 års ægteskab, siger han sit job op for at blive selvstændig. Han vil opbygge en virksomhed inden for terapi og coaching. Han vil vise os vejen til et mere lykkeligt liv, men både han og hans virksomhed kæmper mod verdens uforudsigelighed. Livet overfalder ham med uopklarede mord og sjælemord. Romanen spørger: Kan vi skabe os et nyt liv, den dag det bliver nødvendigt?… Og kan vi gøre det igen næste gang, det bliver nødvendigt? Velkommen til en kolonihaveforening på Amager, baren på taget af et femstjernet hotel i Rio de Janeiro og en udslusningspension for ungdomskriminelle. For ikke at tale om et fængsel i Iran for politiske modstandere og Assistens Kirkegård om natten.

”Du kan alt” er Christian Jungersens fjerde roman. Han debuterede som forfatter i 1999 med romanen ”Krat”, som han modtog BogForums Debutantpris for, ligesom den var nomineret til Weekendavisens Litteraturpris. I 2004 udkom den psykologiske spændingsroman ”Undtagelsen”, der lå på de danske bestsellerlister halvandet år i træk og som udløste De Gyldne Laurbær og DR Romanprisen. Bogen blev i 2010 kåret som ”Årtiets bedste danske roman”. Filmatiseringen af historien havde biografpremiere i 2020. Christian Jungersens tredje roman, ægteskabsthrilleren om sygdom og normalitet ”Du forsvinder”, udkom i 2012 og blev tildelt Læsernes Bogpris. Christian Jungersens bøger udgives på forlag i hele verden, herunder i Tyskland, England, Frankrig, Spanien, Brasilien, Tyrkiet og USA.

Det er gratis af deltage i alle HerLitt-arrangementer. Der udbydes et begrænset antal billetter til foredragene. Det er nødvendigt at have hentet en adgangsbillet på forhånd.

Klik her for at komme på venteliste >>

BEMÆRK: Alle på venteliste får tilbudt ledige pladser samtidig, så det er først-til-mølle.

Om HerLitt
Fra den 12.-20.november 2021 slår Herning Bibliotekerne igen dørene op til et brag af en litteraturfest, når vi inviterer alle – store som små – til at fejre læsning, kreativitet og den gode fortælling ved den årlige litteraturfestival HerLitt.
Læs mere om HerLitt her >>

Se alle arrangementer til HerLitt 2021 her >>

Materialer