Om dette arrangement

Tid
11:00 - 12:00
Pris
Gratis
Target
Voksne
Foredrag
Litteratur

HerLitt: Lotte Kaa Andersen

13.11.21
Om "Den inderste kerne"

Lotte Kaa Andersen kommer til HerLitt og fortæller om sin seneste udgivelse, ”Den inderste kerne" som er en biografisk fortælling om verdens første kvindelige seismolog, Inge Lehmann, og hendes liv som kvinde i et mandsdomineret forskningsmiljø og hendes afgørende rolle i atomvåbenkapløbet under Den Kolde Krig.

Hun var anerkendt som en af verdens største videnskabskvinder, men kun de færreste danskere kender hende, Inge Lehmann, den danske matematiker og jordskælvsforsker, der i 1936 opdagede Jordens indre kerne. Som verdens første kvindelige seismolog mødte Inge Lehmann megen modstand i det danske naturvidenskabelige miljø, der i høj grad var domineret af hendes chef, professor Niels Erik Nørlund og fysikeren Niels Bohr. Hun havde en intuitiv forståelse for at aflæse jordskælv, men var henvist til at forske i sin fritid. I 1950’erne opdagede amerikanerne hendes enestående talent og hentede hende til Columbia University. Her kom hun til at spille en rolle under Den kolde krigs atomvåbenkapløb. Hun blev aldrig gift og fik ingen børn, og den sidste videnskabelige artikel skrev hun, da hun var 99 år. Inge Lehmanns liv er et studie i modige valg og nervøse sammenbrud, stor følsomhed og stor begavelse, rejser, fejder, uforløst kærlighed og en stædighed på størrelse med universet. ”Den inderste kerne” er et levende portræt af en markant kvindes liv og forskning, som først sent i Inge Lehmanns liv blev anerkendt i Danmark samt en historisk skildring af det 20. århundredes vigtigste øjeblikke.

Lotte Kaa Andersen er forfatter og litteraturhistoriker og har med sine bøger skrevet sig ind i både anmeldernes og læsernes hjerter. Til sammen tegner ”Hambros Allé 7-9-13”, ”100 dage” og ”Syv sind” et skarpt, underholdende og empatisk portræt af livet på solsiden i årene omkring finanskrisen og frem til i dag. Lotte Kaa Andersen er vokset op i en lille by i Nordjylland og har de sidste 22 år boet i Hellerup og Charlottenlund med sin familie.

Det er gratis af deltage i alle HerLitt-arrangementer. Der udbydes et begrænset antal billetter til foredragene. Det er nødvendigt at have hentet en adgangsbillet på forhånd.

Adgangsbilletter kan hentes fra 18.10. kl.10.00 her >>

Om HerLitt
Fra den 12.-20.november 2021 slår Herning Bibliotekerne igen dørene op til et brag af en litteraturfest, når vi inviterer alle – store som små – til at fejre læsning, kreativitet og den gode fortælling ved den årlige litteraturfestival HerLitt.
Læs mere om HerLitt her >>

Se alle arrangementer til HerLitt 2021 her >>

Materialer