Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:45
Pris
Gratis
Target
Voksne
Foredrag
Musik og sang

Rockklubben: Bruce Springsteen

01.12.21
Klubaften om Strejftog på E Street med The Boss

Få har som Bruce Springsteen formået at forene folkelig appel med poetisk pondus. Han hylder håbet, fællesskabet og den amerikanske drøm, men med en konstant bevidsthed om dens barske bagside. Og så kan han samle titusinder på tværs af generationer, når han er i byen for at give en af sine legendariske koncerter med The E Street Band.
Til at fortælle os om en af rockmusikkens absolutte sværvægtere, har vi forfatter og musikjournalist Espen Strunk. Udover at fortælle om livet, karrieren og sangene skal vi se og høre udvalgte arkivoptagelser og høre et par ord om Strunks møde med Springsteen i London omkring udgivelsen af selvbiografien, som The Boss udgav i 2016.

Læs selvbiografien her >>

Hør en podcast, hvor Mike Tramp fortæller om, hvad sangen The River har betydet for ham >>

Om Rockklubben:
Holder du af rå rock, blid soul eller knitrende electronica, og har du lyst til at dele dine musikoplevelser med andre? Eller er du bare nysgerrig på musik? Så er Rockklubben lige noget for dig. Du behøver ikke at være mester i musikhistorie, du skal bare være nysgerrig og have lyst til at lytte og deltage i snakken.
Klubben mødes under hyggelige former 8 gange hen over vinteren på Biblioteket i Herning. Der vil hver gang være en oplægsholder, som vil guide klubben gennem aftenen og ofte vil det være klubbens egne medlemmer, som fortæller, viser filmklip og afspiller musik.

Det er gratis at deltage, men du skal tilmelde dig klubben, da der er et begrænset antal pladser.

Yderligere information: Dorte Grout, tlf. 21 99 59 46, bibdg@herning.dk

Materialer