
Om dette arrangement
Verdensmålscafé: Klima- og sundhedsgevinsterne ved en mere plantebaseret kost
Kom og vær med til den sidste i rækken af verdensmålscaféer i 2023.
Her får vi besøg af Stig Ladefoged, der er sygeplejerske, foredragsholder, sundhedsblogger og forskningsnørd samlet i én person. Hans aktuelle foredrag handler om, hvorfor det er gavnligt for helbredet at spise mere plantebaseret og klimavenligt. I sit humoristiske og informative foredrag, formidler Stig kostens indflydelse på dine tarmbakterier, gener og livsstilssygdomme. Stig formår at formidle kompleks ernæringsforskning i øjenhøjde på en levende og underholdende måde.
Foredraget kommer til at omhandle fordelene ved mere plantebaseret kost.
Det sundhedsfremmende ved en mere plantebaseret kost og hvordan vores kostvalg påvirker klimaet?
Stigs formidling sker gennem en flot visuel præsentation og med en god portion humor. Der er garanti for, at du bliver klogere og underholdt på én og samme tid.
Stig Ladefoged er uddannet sygeplejerske med speciale i livsstilsmedicin og certificeret i plantebaseret ernæring. Under sin uddannelse satte han sig for at finde forskningens svar på den sundeste kostform. Han fandt svaret – vi bør spise mere plantebaseret. Med flere tusinde forskningsartikler i rygsækken besluttede Stig sig for at gribe sin sygeplejeuddannelse anderledes an. Som den første sygeplejestuderende i Danmark, skrev han sit afsluttende speciale om sin egen virksomhed – døbt Den Plantebaserede Sygeplejerske. Derudover er Stig Ladefoged forfatter til bøgerne Spis mere plantebaseret og kogebogen Planterøddernes Hverdagsfavoritter.
Verdensmålscafeen er et samarbejde mellem Herning Bibliotekernes fokus på FN's verdensmål og Herning Kommunes Klimaplan.
Arrangementet er gratis med kaffe/the og kage, men kræver billet.
Hent din billet her >>
Se alle Verdensmålscaféerne i efteråret her >>