Om dette arrangement

Tid
13:00 - 15:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Trappen
Target
Voksne
Foredrag og debat
Verdensmål og bæredygtighed

Genopdag din garderobe: Foredrag med Laura Lava

29.04.23
Bugner klædeskabet – og alligevel har du aldrig noget at tage på?

Genopdag din Garderobe til foredrag med Laura Lava, som på to hæsblæsende timer viser, hvordan du forvandler din garderobe fra begrænsninger til muligheder.

Lær at BRUGE dit tøj – inden [eller i stedet for] at købe mere nyt tøj. Kort sagt – at flytte fokus fra forbrug til BRUG.

FN’s Verdensmål nr. 12 om ansvarligt forbrug og produktion, starter hjemme i klædeskabene. Man kan ikke KØBE sig til en bæredygtig livsstil. Forbrug afsætter altid aftryk, uanset hvor ansvarligt noget er produceret. Samtidig bruger vi omkring 30% af tøjet i skabene.

Derfor er løsningen redskaber der lærer dig BRUGE dit tøj:

  • Hvilket tøj, der skal være i skabet, så du kun har tøj, du kan passe og lide.
  • Hvordan du sammensætter dit tøj på måder, der giver nye, fede looks.
  • Hvad der skal pakkes frem og tilbage, så du kan shoppe i din egen garderobe.
  • Hvordan du investerer i det rigtige, når du fremover shopper tøj.

Du går hjem med en konkret forståelse for, hvordan du opbygger en garderobe efter din egen stil og lærer at planlægge nye køb, så du investerer i det, du mangler, ikke det du plejer.
Alle får en garderobe-challenge med hjem: en sjov øjenåbner til, hvordan du får meget mere ud af det du allerede har i skabet.
Bagefter har du lyst til at rydde op i klædeskabet, og du ved præcis hvordan du kommer i gang!

Det er smadderbilligt, at bruge tøj man allerede har. Både for planeten og pengepungen!

Arrangementet er gratis, men kræver billet. Træk din gratis billet her >>

Om UGE17
UGE17 er en landsdækkende temauge omkring FN’s 17 verdensmål, der tager afsæt i en national bibliotekskampagne med fokus på folkelig forankring, borgerinddragelse og oplysning om FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Se alle UGE17 arrangementer her >>