Om dette arrangement

Tid
17:00 - 19:00
Pris
Gratis
Target
Voksne
Foredrag og debat

Bliv mere selvhjulpen og deltagende på arbejde og i fritid

02.10.23
Er du ordblind? Så kom og hør Allan Madsen fra Ordlab give tips til smarte læse-skriveteknologier

Uge 40 er international ordblindeuge. I den anledning har Børn og Læring fra Herning Kommune, AOF, Herning HF & VUC og Herning Bibliotekerne som vanligt planlagt forskellige arrangementer og aktiviteter.

Mandag i uge 40 får vi besøg af Allan Madsen fra Ordlab.dk. Som ordblind er der en jungle af læse-skriveteknologier at forholde sig til. Eksempelvis hvordan man får hjælp til at få en tekst læst op eller hjælp til at stave og skrive ord. Allan Madsen giver tips og tricks, så du let selv kan komme i gang. Han vil demonstrere forskellige gratis hjælpemidler, der gør hverdagen lettere. Der vil desuden være en introduktion til hjemmesiden Ordlab.dk, hvor der er masser af hjælp til forskellige læse-skriveteknologier.

Deltagerne vil få et gratis 3 måneders abonnement til Ordlab. Oplægget vil være praktisk handleanvisende og vare 1½ time. Der vil naturligvis være mulighed for spørgsmål.

Der vil i forlængelse af foredraget være en "ordblindecafe" fra 18.30-19.00, hvor der vil være plads til den mere uformelle hygge og snak. Der serveres lidt godt til ganen og repræsentanter fra Herning HF & VUC, AOF, Børn og Læring fra Herning Kommune og Herning Bibliotekerne vil være til stede og svare på spørgsmål om kommunens ordblindeindsats, tilbud til ordblinde, muligheder for at blive testet osv.

Aftenen henvender sig til alle unge og voksne ordblinde og forældre til ordblinde børn.

Det er gratis at deltage og tilmelding er ikke nødvendig.

Så bare mød op!

Udover foredraget er der desuden særlige events og tilbud for skoleelever i Herning Kommune.