Om dette arrangement

Tid
10:45 - 11:30
Pris
Gratis
Target
Voksne
Foredrag
Oppe i tiden

Tech i tiden - Persondata - hva' for noget?

29.02.20
Medierådet for Børn og Unge fortæller om persondata og digitale rettigheder

Persondata - hva’ for noget?
Har du også undret dig over, hvad persondata dækker over?
Hvad accepterer du egentlig, når du besøger en hjemmeside?


Mange bruger internettet dagligt og kender til at skulle acceptere diverse cookies, privatlivspolitik og brugsbetingelser, inden de kommer ind på en hjemmeside, eller når de opretter en profil.
Men hvad er det, du giver din accept til? Hvad bruger virksomhederne dine oplysninger til? Og hvilke rettigheder har du som bruger i forhold til at få slettet dine oplysninger igen?
Medierådet for Børn og Unge kommer og sætter ord på persondataforordningen (GDPR) og digitale rettigheder - i et let forståeligt sprog.

Foredraget finder sted kl. 10.45-11.30 på Trappen, og der kræves ikke billet.

Tech i Tiden

Har du en smartphone? Bruger du ansigtsgenkendelse? Har du et skridttællerur? Har du prøvet måske prøvet at chatte med en chatrobot for at få returneret julegaven fra moster? – Ja, så er du allerede godt i gang med at anvende ”Tech i tiden”. 

Kom til temadag på Biblioteket i Herning lørdag 29.02.20 kl. 10-15.

Her sætter vi fokus på hverdagens og fremtidens teknologier, IT-sikkerhed, digital dannelse, persondata og det digitale univers på Biblioteket i Herning. 

Men andre ord, om du nørder i teknologier eller ej, så kom og vær med - bliv inspireret til at lære noget nyt. Den digitale verden er kommet for at blive. 

Vi glæder os til at åbne den digitale verden op for dig som borger i Herning Kommune. 

Materialer