Corona-info:
Vi følger løbende udviklingen i smitte med Covid-19 og tilpasser de enkelte arrangementer, således at de overholder både gældende anbefalinger og retningslinjer.
Bemærk at der fra 29/10 skal benyttes mundbind på biblioteket.

Om dette arrangement

Tid
18:30 - 20:30
Pris
Gratis
Target
Voksne
Foredrag
Verdensmål og bæredygtighed

7-9-13 og de andre Verdensmål

28.10.20
Et stærkt underholdende foredrag om FN's 17 Verdensmål med Morten DD Hansen

"7-9-13 & alle de andre verdensmål" er et stærkt underholdende foredrag om FN's 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. Biolog Morten DD Hansen fra Naturhistorisk Museum Aarhus gør op med mange vante forestillinger om verden. Han giver eksempler på, hvordan man kan gøre en reel forskel. Han lover, at der bliver noget at tænke over, noget at snakke om og ikke mindst noget at gøre.

Bæredygtighed og FN's 17 Verdensmål fylder i dag rigtig meget i manges bevidsthed, ikke bare hos privatpersoner, men også i virksomhederne. Mange benchmarker sig ift, hvilke mål man i særdeleshed lever op til, mens andre nøjes med at signalere, at man bestemt går ind for at stoppe sult og bremse fattigdom.

Hvad de fleste har glemt er imidlertid, at verdensmålene hænger sammen – og desværre ikke altid 1:1. Det komplicerer sagerne stærkt. Nogle verdensmål fremmes på bekostning af andre, og andre mål er strengt nødvendige for, at vi overhovedet gider beskæftige os med vores omverden. Uden fred og retfærdighed kan det meste jo være lige meget. Og hvor meget velstand får man lige ud af en regnskov, hvis man kunne tjene flere penge på soja eller palmeolie?

Samtidigt er vores forestilling om verden ofte slet og ret forkert. Hvordan går det egentlig med insekterne, med naturen, med verden? Umiddelbart har vi nogle automatreaktioner, men hvad nu, hvis en fagmand hævder, at nogle bier stortrives, at alle store pattedyr går frem i Europa, og at plantevæksten på planeten eksploderer? Er det løgn og latin, cherrypicking, eller er udsagnene i virkeligheden med til at gøre os alle klogere på bæredygtighed?

Endelig handler bæredygtighed også om kommunikation: Skal man vælge Greta Thunbergs skræmme- og undergangsscenarierne, eller skal man vælge den positive, livsbekræftende tilgang, som fx Sebastian Klein har været eksponent for i årtier?

Arrangementet er gratis, men der er begrænset antal billetter pga. COVID-19, så træk en billet her >>
 

Materialer