Corona-info:
Bemærk, at nogle arrangementer er aflyst og andre flyttet online.
Læs mere om forholdene for dette arrangement herunder.

Om dette arrangement

Tid
16:00 - 17:00
Pris
Gratis
Lokalitet
YouTube
Target
Voksne
Foredrag
Verdensmål og bæredygtighed

Forskningens Døgn - Løber vi tør for vand?

29.04.21
Professor emeritus Jens Christian Refsgaard om hvordan klimaændringer påvirker verdens vandproblemer

Menneskelige aktiviteter, forstærket af klimaforandringer skaber vand-stress på store dele af kloden. Nogle steder mangler der vand. Andre steder er der for meget vand. Og har vi overhovedet ferskvand nok til alle klodens mennesker, marker og dyr?
Vand er en livsvigtig ressource for vores daglige husholdninger, industriproduktion, fødevareproduktion og økosystemerne.

Vandforbruget i verden stiger voldsomt, og mange steder er der store problemer med at skaffe vand nok, for eksempel i Cape Town, Californien og Beijing. Danmark har som et af de eneste lande været i stand til at reducere vandforbruget - cirka 40% siden 1980.

Hvordan er det sket, og hvad kan andre lande lære af den danske succeshistorie?

En fjerdedel af verdens befolkning lever i dag i områder med vand-stress. Befolkningsvækst, øget forbrug og ikke mindst klimaændringer vil forstærke problemerne i de kommende årtier. Hvor store ændringer kan vi forvente, hvordan kan vi tilpasse os, og hvad betyder vand-stress i andre regioner af verden for os i Danmark?

Hør Professor emeritus Jens Christian Refsgaard fortælle om status og udsigterne.

Arrangementet er online, kræver ingen tilmelding og kan ses på bibliotekets YouTubekanal og bibliotekets hjemmeside.

Forskningens Døgn 2021 - med fokus på klima og forskning
Forskningens Døgn er en uge med fokus på al den gode forskning, der laves rundt omkring i landet. I år er alle foredrag på grund af Covid-19 rykket online.
En gruppe biblioteker er gået sammen om at lave en temadag med fokus på forskning i klimaet set ud fra forskellige synsvinkler – og bringe dem direkte hjem til dig.