Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Target
Voksne
Tickets
Billetsalg lukket
Foredrag

Kreativitet som middel til bedre livskvalitet

30.04.19
Hvad er kreativitet, og hvordan kan kreative processer bruges til at få et bedre liv?

Mange mennesker lever et stresset liv, som kan føre til dårlig livskvalitet og i yderste konsekvens depression. Vores tilpasning til ydre forandringer går stærkt, og ofte når vi ikke at tage omsorg for det indre liv på en måde, som passer til den eksistentielle livssituation.

De kreative processer er karakteriseret ved nærvær, fokusering, interesse, glæde og ny erkendelse af, hvem vi er som mennesker.

Ph.d., Cand.psyk.Vibeke Skov tager udgangspunkt i en dybdepsykologisk forståelse for det hele menneske. Dernæst følger en beskrivelse af kreativitet som en proces. Det centrale omdrejningspunkt er at belyse sammenhængen mellem kreativitet og psykologiske processer og vise metoder til brug i en kreativ praksis.

Foredraget tager udgangspunkt i C.G. Jungs forståelse for udvikling af det hele menneske. I foredraget vises eksempler fra kunstterapeutisk arbejde.

Det er gratis at deltage, men af praktiske årsager vil vi gerne have tilmelding her >>

Arrangementet er en del af Forskningens Døgn, som er en landsdækkende videnskabsfestival, der finder sted hvert år med cirka 700 events og foredrag og mere end 70.000 besøgende. Uddannelses- og Forskningsministeriet er initiativtager til Forskningens Døgn. 

 

Hvis du vil se, hvad du har lånt, reservere bøger eller redigere din brugerprofil, skal du være logget ind.
Hvis du ikke er oprettet som bruger, kan du oprette dig her, eller du kan blive oprettet på biblioteket.

Søgefelt