Om dette arrangement

Tid
10:00 - 12:00
Pris
Gratis
Target
Voksne
Tickets
Billetsalg lukket
Foredrag

Martin Lidegaard - "Kan vi mødes på Midten?"

10.03.19
Mød politiker Martin Lidegaard (R) til et oplæg og snak om hans bog og polariseringen i politik

Oplev et spændende politisk møde, når Biblioteket i Herning inviterer til oplæg og dialog med forfatter, MF og tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard om hans nye bog "Lad os mødes på Midten". 

Ifølge Lidegaard har vi bygget et af verdens bedste samfund på en hel særlig tradition for at mødes på Midten, hvor vi trods uenigheder taler sammen og lytter til hinanden. Som regel. 
Men Lidegaard mener, at dialogen i dag er afløst af polemik og at grøfterne graves dybere, især indenfor udlændingepolitik, EU og forholdet mellem land og by, hvilket truer den danske model og det samfund, som de fleste af os elsker.

Bogen argumenterer for en anden vej i dansk politik. En vej, hvor både de politiske partier, borgere og virksomheder er klar til at styrke den politiske samtale og finde svar på Midten på tidens store udfordringer - fra klima over migration til skævvridningen mellem land og by.

Da oplægget foregår omkring brunch-tid, vil der ikke blive set skævt til folk, der vælger at sidde med (selvkøbt) mad og drikke ved arrangementet.

Selve arrangementet er gratis og kræver ikke billet. Man møder bare op.

Materialer

Hvis du vil se, hvad du har lånt, reservere bøger eller redigere din brugerprofil, skal du være logget ind.
Hvis du ikke er oprettet som bruger, kan du oprette dig her, eller du kan blive oprettet på biblioteket.

Søgefelt