Om dette arrangement

Tid
18:30 - 20:30
Pris
100 Kr
Target
Voksne
Tickets
Billetsalg lukket
Foredrag

Men du ser jo ikke syg ud?

02.04.19
Lær at leve med kroniske smerter

Kom med til et medrivende, ærligt og inspirerende foredrag om et liv med kroniske smerter og om at have en positiv tilgang til livet, trods hendes livsvilkår er anderledes end de flestes.

Man anslår at der i Danmark er op mod 850.000-900.000 mennesker, der dagligt lever med kroniske smerter. 

Christine er selv kronisk smertepatient og har på egen krop følt, hvordan man kommer gennem sorgen ved at miste det, man en gang kunne. 
Hun gik fra fuldtidsjob, et aktivt og socialt liv, til at være udfordret af smerter døgnet rundt. 

I dag har hun fokus på, hvordan man lærer at leve med smerterne, og hvordan man paradoksalt nok kan anvende en positiv tilgang ved smerter.

Christine bruger sin egen historie til at hjælpe og rådgive andre smertepatienter, bl.a. på sin velbesøgte blog www.MenDuSerJoIkkeSygUd.dk og hun formidler også sin viden til fagprofessionelle, der arbejder med smerter og vejleder kroniske smertepatienter. Lige nu har Christine en drøm om at udgive bøger med fortællinger, der skal forklare hvad smerter er i børnehøjde.

Foredraget sætter også stor fokus på de pårørendes rolle i den smerteramtes liv. Der opfordres til at man tager sin/sine pårørende med til foredraget, da foredraget kan være medvirkende til at der skabes en større forståelse for dét at leve med smerter - men også dét at være pårørende til en kronisk smertepatient. 

Christine har været kronisk smertepatient siden 2009. Hun har tre mindreårige børn. I dag er hun fleksjobber og arbejder 3 timer om ugen som formidler og foredragsholder, hvor hun vejleder i at lære at leve med anderledes livsvilkår med en positiv tilgang.

Billetter til arrangementet koster 100 kr og kan købes her >>

Hvis du vil se, hvad du har lånt, reservere bøger eller redigere din brugerprofil, skal du være logget ind.
Hvis du ikke er oprettet som bruger, kan du oprette dig her, eller du kan blive oprettet på biblioteket.

Søgefelt