Om dette arrangement

Tid
18:45 - 21:00
Pris
Gratis
Target
Voksne
Foredrag

Rejsen ud i rummet - Livestreaming i Kibæk

06.10.20
Livestreaming direkte fra Søauditorierne på Aarhus Universitet med professor Hans Kjeldsen

Hvordan kommer rumsonder og satellitter egentlig op i rummet? Hvilke baner anbringes de typisk i, og hvordan anbringes de der? – Ja, det er raketvidenskab!
Hør om fysikken der gør at raketter kan hæve rumsonder og satellitter op fra Jordens overflade og accelerere dem i det lufttomme rum.

Når en satellit skal sendes op i rummet, er det afgørende at det sker med en hastighed på mindst 28.000 km/t for at den kan komme i kredsløb om Jorden – ellers vil satellitten falde ned igen. Men hvordan er det overhovedet muligt at komme op på så store hastigheder? Hvordan rammer satellitten den rigtige bane, og hvordan skifter en satellit fra én bane til en anden? Hvor højt oppe over os kredser de satellitter som vi på en skyfri aften kan se bevæge sig hen over himlen… og hvorfor falder nogle satellitter ned og brænder op i Jordens atmosfære?

Satellitter og rumsonder opsendes naturligvis ikke bare for sjov. Alle rumprojekter er opbygget til at løse et bestemt formål, og banerne som satellitter og rumsonder er sendt op i hænger sammen med de opgaver en given rummission har. Hør om hvordan en rummission designes og planlægges, og følg med ud i rummet når vi ser nærmere på et par aktuelle rummissioner.

Spænd sikkerhedsbæltet og gør klar til nedtællingen til dette foredrag om rumfart og raketvidenskab for begyndere.

Forelæser: Professor i astrofysik Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.

Der er fri entre, og man dukker bare op.
- der er kaffe og kage til kr. 20,- 

Mødetid er 18.45. Selve foredraget starter kl. 19.00 hvor dørene lukkes.  Man går ind gennem biblioteket, og bliver vist ned i kantinen i kælderen hvor foredraget foregår.  
Eventuelle spørgsmål til Kristine Thellesen på tel: 40182152


Om foredragsserien
Med foredragsserien "Offentlige foredrag i Naturvidenskab" kan du komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Det er forskere som forelæser, niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger.
Foredragene livestreames fra Søauditorierne i Universitetsparken, Aarhus Universitet.

Du kan kun opleve foredragene mens de afholdes og kun på de lokationer som er vært for foredragene. Foredragene bliver altså ikke tilgængelige på nettet efterfølgende.

Foredragsserien arrangeres af Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med Carlsbergfondet.

Materialer

Til forsiden
Hjemmesidens menu Se din profil og dine lån