Om dette arrangement

Tid
15:00 - 15:30
Pris
Gratis
Target
Voksne
Litteratur
Musik og sang

HerLitt: Karen Kousgaard

13.11.21
En skøn musikalsk afslutning på HerLitt-festivalen

Herning Bibliotekerne er glade for at kunne præsentere jer for en skøn musikalsk afslutning på HerLitt-festivalen, når Karen Kousgaard, der oprindeligt er fra Herning, og som vi tidligere har haft fornøjelsen af at præsentere på bibliotekets ”TorsdagsLounge”, kommer forbi lørdag på HerLitt.

De seneste år har musikken ført Karen Kousgaard væk fra Herning og ud til studier og store scener. Med sin guitar på ryggen har hun mødt en varieret flok af musikalske rejsemakkere, bl.a. har hun varmet op for Jarle Bernhoft, krydset kuglepenne med Christian Hjelm, Claus Hempler og sunget med Poul Krebs under hans seneste album-tour.

Karen Kousgaards debutplade ”Pretty if you Dare” blev til i et unikt samarbejde med de anerkendte producere Brian Mørk Hansen og Neill Cardinal Furio, der for første gang samlede deres store erfaring på en udgivelse.

Med guitaren som sin gamle faste følgesvend tager Karen Kousgaard lytteren med ind i et stemningsfuldt rum, hvor skrøbeligheden og ærligheden i udtrykket bakkes op af bundsolidt talent og modent overskud. Og denne unikke balancegang gør Kousgaard til et af nutidens mest spændende bekendtskaber i dansk musik.

Karen Kousgaard skaber sange, som er genkendelige og tilgængelige, men samtidig kompromisløse og fri af genreklicheer og hun har både hjerte og hjerne med i sine kompositioner.

Der venter jer derfor en dybt personlig musikalsk oplevelse, når Kousgaard går på scenen til HerLitt med en stemt guitar, et rendyrket talent og en række fremragende sange.

Det er gratis af deltage i alle HerLitt-arrangementer. Koncerten foregår på den store trappe midt i biblioteket. For at sikre dig en siddeplads, er det nødvendigt at have hentet en adgangsbillet på forhånd.

Adgangsbilletter kan hentes fra 18.10. kl.10.00 her >>

Om HerLitt
Fra den 12.-20.november 2021 slår Herning Bibliotekerne igen dørene op til et brag af en litteraturfest, når vi inviterer alle – store som små – til at fejre læsning, kreativitet og den gode fortælling ved den årlige litteraturfestival HerLitt.
Læs mere om HerLitt her >>

Se alle arrangementer til HerLitt 2021 her >>

Materialer