Onsdag
2. maj
19.00 - 20.45
Biblioteket i Herning
0,-
Musik

Rockklubben: Little Feat

Rockklubbens egen Thorkild Jensen fortæller i maj om Little Feat

Temaet denne aften er Little Feat, som blev dannet tilbage i 1969. Gennem årene er besætningen blev udskiftet, men den har altid været tro mod bandets oprindelige musikalske udgangspunkt, nemlig rock and roll, blues, R&B, boogie, country, folk, gospel og soul. Little Feat drager stadig på turné, har en youtube-kanal og en velfungerende hjemmeside med masser af info, musik m.m.
I aften vil Thorkild Jensen, som er medlem af Rockklubben, gør os klogere på bandet. Han har været med hele vejen og er begejstret for Little Feats gode humør og spilleglæde og ikke mindst evnen til at lave synkoper. 
Thorkild har en meget bred musiksmag og har altid været interesseret i musik. Og er derfor også en flittig koncertgænger.

Om Rockklubben:
Holder du af rå rock, blid soul eller knitrende electronica, og har du lyst til at dele dine musikoplevelser med andre? Eller er du bare nysgerrig på forskellige slags musik inden for rockgenren? Så er Rockklubben noget for dig. Du behøver ikke at være mester i musikhistorie, du skal bare være nysgerrig og have lyst til at lytte og deltage i snakken.
Klubben mødes under hyggelige former 6 gange hen over vinteren på Biblioteket i Herning. Der vil hver gang være en oplægsholder, som vil guide klubben gennem aftenen. Og de fleste gange er det klubbens egne medlemmer, som fortæller, viser filmklip og afspiller lydoptagelser. 
Temaet kan være identisk med temaerne i P6 BEAT KLUB, der er et samarbejde mellem DR P6 Beat, musikmagasinet Gaffa og bibliotekerne. Men ofte har klubben valgt andre temaer, f.eks. for at markere et jubilæum, en fødselsdag eller lign. i rockverdenen.

Det er gratis at deltage, men du skal tilmelde dig klubben, da der er et begrænset antal pladser. 

Yderligere information: Dorte Grout, tlf. 21 99 59 46, bibdg@herning.dk

Hvis du vil se, hvad du har lånt, reservere bøger eller redigere din brugerprofil, skal du være logget ind.
Hvis du ikke er oprettet som bruger, kan du oprette dig her, eller du kan blive oprettet på biblioteket.

Søgefelt