Om dette arrangement

Tid
17:00 - 18:00
Pris
Gratis
Target
Alle
Oppe i tiden

Jeg læser falsk - en forestilling om ordblindhed - UDSOLGT

03.10.19
Teatret C:NTACT besøger Herning med populær forestilling

Pga. en overvældende interesse for forestillingen ”Jeg læser falsk” er alle billetter UDSOLGT til forestillingen kl.17.00. 
Heldigvis har vi fået mulighed for at tilbyde en EKSTRA-forestilling kl.18.30-19.30 samme dag. 

Se ekstra-forestillingen her >>

Hvor mange røde streger er der under ordene i dine tekster? Synes du store tekstblokke er uhyggelige? 

I anledning af Ordblindeugen, inviteres alle - både ordblinde børn og deres voksne - til en tankevækkende og sjov forestilling om det at være ordblind. Forestillingen er baseret på personlige fortællinger og giver et særligt indblik i de læsevanskeligheder der rammer, når man er ordblind. 

Omkring 7% af Danmarks befolkning er ordblinde. 

Ordblinde børn og unge klarer sig dårligere, når det kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Men hvem er menneskene bag statistikken? I forestillingen får ordblinde en stemme. 

”Jeg fik altid at vide ”Hvis du ikke kan læse, så bliver du ikke til noget”. Så vil jeg ikke få en uddannelse eller job. For hele vores samfund er bygget op i firkanter… vi er alle sammen firkanter, ikke cirkler, ikke trekanter. Firkanter.”
     - Carla

Ordblinde har svært ved at følge med i skolen - men ikke fordi de er dumme. Det er heller ikke fordi de har svært ved sprog. De har bare svært ved at læse tekst.

”I virkeligheden kunne jeg ikke ønske mig bedre lærere. Jeg kunne se på dem de ville hjælpe men de vidste ikke hvordan. Lige meget hvor meget de øvede med mig. Jeg kunne bare ikke! Jeg var bare ikke skabt til at læse og stave.” 
     – Jonas

På scenen møder du mennesker, der fortæller hver deres historie med ordblindhed. For de er alle sammen forskellige. At være ordblind er ikke som et brækket ben – udfordringerne er ikke de samme. Dét, som er umuligt for én, er måske ganske let for en anden. Og omvendt.

”Nu er jeg begyndt at blive glad fordi jeg er ordblind. Det kan godt være jeg ikke er så god til at læse eller lave matematik men jeg tror det har givet mig en superkraft. Kan I gætte hvad det er? Jeg lægger mærke til ting. Alting. Store ting. Små ting.” 
     – Alfred

BEMÆRK: Forestillingen retter sig mod ordblinde elever fra 5.klasse og opefter og deres forældre. 

Det er gratis at deltage, men tilmelding nødvendig. Bemærk: Der er et begrænset antal billetter til forestillingen.

Forestillingen er en del af Ordblindeugen 2019.

Hvis du vil se, hvad du har lånt, reservere bøger eller redigere din brugerprofil, skal du være logget ind.
Hvis du ikke er oprettet som bruger, kan du oprette dig her, eller du kan blive oprettet på biblioteket.

Søgefelt