Om dette arrangement

Tid
18:00 - 21:00
Pris
Gratis
Target
Voksne
Sundhed

Mød instruktøren og se dokumentaren 'De Pårørende'

26.08.21
Arrangement i samarbejde med Sind Herning og Ikast-Brande

Psykisk sygdom er blevet Danmarks største folkesygdom. Ofte sætter vi fokus på de syge og det er der bestemt også brug for. Men der er en anden meget stor målgruppe, som er i fare for selv at blive syge, nemlig de pårørende. Pårørende oplever at blive fysisk og psykisk belastede i sådan en grad, at de selv er i risiko for at blive patienter. Det viser en lang række undersøgelser fra Danske Patienters medlemsforeninger.

Instruktøren Vibe Mogensen er en af de pårørende. Hun har været pårørende siden hun var 15 år, hvor hendes far blev erklæret psykisk syg. Senere hen blev også hendes søn erklæret psykisk syg. I en pårørendegruppe genkendte hun et skæbnefællesskab og fandt styrke til at fortælle sin historie. Derfor havde hun lyst til at lave en film med det udgangspunkt.

Det er gratis at deltage, men for at sikre at der er pladser og kaffe nok, er det nødvendigt at trække en billet her >>

Arrangementet finder sted i samarbejde med Sind Herning og Ikast-Brande.

Tags