Kontakt

Telefon 96 28 88 80
Email bibaulum@herning.dk
Adresse Markedspladsen 2, 7490 Aulum (Kort)


Åbningstider

Når der ikke er betjening, skal du bruge sygesikringsbevis og pinkode for at komme ind på biblioteket.

Dag Åbent Betjening
Mandag 09.00 - 21.00 11.00 - 17.00 (Lokal arkiv 13.00 - 17.00)
Tirsdag 09.00 - 21.00 Nej
Onsdag 09.00 - 21.00 10.00 - 16.00
Torsdag 09.00 - 21.00 Nej
Fredag 09.00 - 21.00 Nej
Lørdag 09.00 - 21.00 Nej
Søndag 09.00 - 21.00 Nej


Biblioteket i Aulum er et familiebibliotek med et bredt udvalg af materialer, samt særligt fokus på faglitteratur og musik.

Et af vores mål er, at det skal være ligeså hyggeligt på biblioteket som i din egen dagligstue.
Derfor har vi lavet mange hyggekroge, hvor der både er ro og plads til fordybelse, og mulighed for at mødes med andre til en hyggestund og en snak.

Det kan du her

  • Gratis låne bøger, spil, film, blade, musik og lydbøger.
  • Bruge pc'ere og internettet, uden at bestille tid på forhånd.
  • Gå på nettet via bibliotekets trådløse netværk fra din egen pc.
  • Få hjælp og vejledning til søgning og offentlige hjemmesider.
  • Printe og kopiere (se vejledning og priser).
  • Få bestilt materialer hjem fra andre biblioteker.
  • Læse et udvalg af dagens aviser og nye tidsskrifter, samt låne gamle numre.
  • Låne et mødelokale.
  • Låne et EDB-kursuslokale med plads til 10 kursister, inkl. projektor.
  • Læse, spille og lege i bibliotekets hyggelige børneafdeling. Vi har 6 spillecomputere og playstation.
  • Høre musik i vores lyttestol.
  • Låne bibliotekets fladskærm til at se film for børn (kontakt personalet for at booke i forvejen).
  • Strikkecafeen er åbent tirsdage i lige uger kl. 19-20.45. Deltagelse er gratis og du møder bare op med dit håndarbejde.


Lån et mødelokale

Biblioteket rummer tre mødelokaler, du kan låne gratis til møder og arrangementer med ikke-kommercielle formål.

Det ene lokale er musiklokalet på første sal, med plads til ca. 150 mennesker. Der er ikke stole i lokalet til så mange, men stole fra biblioteket kan hentes (det skal I selv klare). Projektor og lærred kan lånes mod forudbestilling. Der er stik til kraft.

Det andet mødelokale er "Den Gamle Rådssal" med plads til ca. 50 personer. Her er projektor, computer, dvd-afspiller, video-afspiller og whiteboard.

Som noget nyt har vi etableret "Mødestedet". Et lille lokale med plads til 4-6 personer, perfekt og hyggeligt til et lille møde.

I forbindelse med mødelokalerne er der mulighed for at lave kaffe. Kulturhuset har porcelæn til ca. 50 personer, kaffemaskine, elkedel, opvaskemaskine og en lille ovn. Du kan låne en bogvogn til at køre det hele på, og skal selv rydde op og starte opvaskemaskinen, hvis den er fuld. Vi skal så nok tømme maskinen dagen efter, så I ikke behøver vente.

Det er også muligt at låne lokalerne fast en dag om ugen, hvis man i en periode har et arrangement, der strækker sig over flere gange (f.eks. strikkeklub, slankeklub og lignende). Vil du låne et af lokalerne, kan du sende en e-mail, ringe til biblioteket eller henvende dig i bibliotekets bemandede åbningstid.

Borgerservice på biblioteket

Medbring dit NemID og få hjælp til:

  • Skat: Se din årsopgørelse, ændre forskudsopgørelse og beregne din skat.
  • Blanketter: Få vejledning i at udfylde online blanketter.
  • Sygesikring: Bestil nyt sundhedskort eller blåt sygesikringskort. Skift læge eller sikringsgruppe.

Har du ikke NemID, hjælper vi med at skaffe det.

Personale i Aulum


Kim Vad Jensen

Bibliotekar
51702937
bibkvj@herning.dk


Line Frømann Ehlers

Bibliotekar
24800725
biblfr@herning.dk


Anni Lauritsen

Bibliotekar
51725597
bibaka@herning.dk