Jeg er Silas – Workshop og forestilling på Team Teateret

Udskolingen

Tema: Verdensmål nr. 5 og Verdensmål nr. 10

Dato:
Onsdag d. 13. Oktober
Målgruppe:
Udskolingen
Format:
Workshop og forestilling
Varighed:
270 minutter
Tidspunkt:
Kl. 9.15 – 13.30
Sted:
Team Teatret, Østergade 32, 7400 Herning

Tilmelding

Jonas Søgård Nielsen
bibjsn@herning.dk 
+ 45 28 70 71 02

Vær med når Team Teatret er med på Børnefolkemødet 2021

Team Teatret inviterer til workshop og teaterforestilling for udskolingen 

Indhold

Gennem teaterøvelser og -lege vil workshoppen omhandle køn, krop, kønsidentitet, kærlighed og normbrud med henblik på at give eleverne mulighed for at eleverne går i dialog og sammen reflekterer over tematikkerne. 

Team Teatrets teaterlærer vil stå for arrangementet, og dagen vil veksle mellem workshop, refleksion, scenekunstneriske øvelser foruden inspirerende indspark fra teatrets verden gennem teaterforestillingen Jeg er Silas. 

I stykket har forestillingens hovedperson Silas lige skiftet skole, da han bliver venner med den lidt ældre og fascinerende Hedvig. Hedvig er helt sin egen, og gennem et spirende venskab med Hedvig, begynder Silas at åbne op for store og svære samtaler med sig selv og sin omverden. Silas fik nemlig tildelt kønnet ”pige” ved fødslen og hans familie, venner og søster er stadig af den opfattelse at Silas er pigen ”Signe”, hvilket i sig selv er svært nok! Men lige om lidt skal Silas konfirmeres og med konfirmationen følger kjole-shopping, kirkegang, forsamlingshusfest, forældrenes konfirmationssang og den frygtede fremtid som ”kvinde, kvinde, kvinde!”. 

Dagens program

Kl. 9.15 - 9.30: Elever med lærer ankommer til Team Teatret 
Kl. 9.30 – 11.45: Workshop 
Kl. 11.45 – 12.00: Kort pause
Kl. 12.00 – 13.10: Teaterforestilling
Kl. 13.10- 13.30: Tak for i dag. Afrunding på dagen