Kom godt i gang med eReolen

Lån, lyt & læs

På eReolen.dk finder du flere tusinde e-bøger og lydbøger, som du kan låne via biblioteket. Du kan læse bøgerne på din pc, tablet eller smartphone. Her er bøger for både børn og voksne inden for en række genrer f.eks. krimi, biografier, højtlæsning og spænding. Du kan også læse anmeldelser og noget om forfatteren af den enkelte titel.

Hvis du er låner ved Herning Bibliotekerne og bor i kommunen, har du fri adgang til dette tilbud. Biblioteket betaler et lille beløb, hver gang du låner en ebog/lydbog – brug derfor gerne "Prøv-knappen" til at undersøge, om bogen er noget for dig, inden du låner den.

eReolen

Sådan gør du på pc/mac/windows phone/ebogslæser med wifi

  • Gå ind på eReolen.dk
  • Du starter med at logge ind. Her vælger du bibliotek og logger ind med dit cpr-nr. og den 4-cifrede kode, du bruger ved lån på biblioteket. 
  • Herefter vælger du den bog, du gerne vil låne og trykker "Lån".

Nogle titler har begrænsning på antal udlån, de skal derfor reserveres. Du kan maks. have 3 reservationer ad gangen.
Du vil få besked på mail/sms når bogen er klar til brug. Bogen skal herefter lånes inden for 48 timer.

Lånetiden er 30 dage.
Det er ikke muligt at downloade bøgerne, du skal være online for at læse dem.
Du kan finde flere oplysninger under Hjælp på eReolen.dk

eReolen

Sådan gør du på tablets og smartphones

  • Download app’en i Appstore / Google Play. (Er din enhed ikke kompatibel følges vejledning til pc beskrevet ovenfor.)
  • Du starter med at logge ind. Her vælger du bibliotek og logger ind med dit cpr-nr. og den 4-cifrede kode, du bruger ved lån på biblioteket. 
  • Herefter vælger du den bog, du gerne vil låne og trykker "Lån".

Nogle titler har begrænsning på antal udlån, de skal derfor reserveres. Du kan maks. have 3 reservationer ad gangen.
Du vil få besked på mail/sms når bogen er klar til brug. Bogen skal herefter lånes inden for 48 timer.

Lånetiden er 30 dage.
Du kan finde flere oplysninger under Hjælp på eReolen.dk

Offline: Du kan downloade ebøger/lydbøger på din tablet/smartphone, hvis du har netadgang. Når du har lånt bogen, trykker du på bogen og trykker på download. Du kan herefter læse bogen, selv om du er offline. Du kan fjerne bogen igen fra din tablet/smartphone ved at trykke på bogen og trykke på Fjern fra denne enhed, hvis du mangler plads.

Læs mere om eReolen på tablet/smartphone her: "Hvordan anvender jeg eReolens app"

Prøv her: www.ereolen.dk