Fold naturen ud i din have

Naturen har brug for hjælp til at folde sig mere ud. Du kan starte i din have!

Vi mennesker elsker simpelthen at være ude i naturen, når det er sommer. Vi går i skoven, tager til stranden og slapper af i parken. Uanset om vi har en stor eller lille have eller blot et par altankasser, så trives vi mennesker med at have grønne planter og naturen omkring os – også i hverdagen.
Helt bogstaveligt kan vi ikke leve uden planter! Det er jo planterne, der gennem fotosyntese, laver den ilt, vi indånder. Undersøgelser viser også, at naturen virker helbredende på os mennesker.

Desværre er naturen presset.

Mange arter af insekter, planter og dyr er i tilbagegang. Men heldigvis kan vi mennesker være med til at give naturen en hjælpende hånd – ved at give den bedre rammer og mere plads. Ved at lade græsset gro lidt længere, lade hækken blomstre og generelt lade det mere naturlige flytte ind i vores haver og altaner, gavner vi biodiversiteten. Vild Med Vilje er en bevægelse for alle, der arbejder for vildere, rigere og mere mangfoldig natur. Få inspiration til en vildere have, deltag i arrangementer og workshops og vær selv en del af ”bevægelsen”!

HUSK vi kan alle være med til at passe på naturen ved at leve GRØNT og bæredygtigt.

Håber at du bliver inspireret af de links og bøger, vi anbefaler dig herunder.

God fornøjelse i det GRØNNE! 


 

Red insekterne!

Vær med til at redde insekterne!  
50-70 % af insekterne er forsvundet på de sidste 25 år til skade for naturen og dermed også os mennesker.


 

Bæredygtig have – uden gift

Uanset om du går op i prydhaver, køkken- eller frugthaver, dyrker krydderurter, går op i permakultur, har masser af krukker på terrassen og altanen eller mest nørder omkring kompostering, kan du finde masser af inspiration både på nettet og på biblioteket!


 

Permakultur – hvad er det nu det er? 

Permakulturhaven er en nyttehave i mest mulig balance med naturen, med flest muligt vedvarende planter og mindst mulig jordbehandling.
Permakultur er også en bæredygtig tankegang om at give det tilbage som vi tager fra jorden når vi høster afgrøder.  

Blik klog på permakultur og permakulturhaven her: