Mobil med grøn omtanke

En mobiltelefon vejer omkring 200 gram, men den skaber 26 kilo affald under produktionen.

Din mobil indeholder desuden mange sjældne metaller, som ofte bliver udvundet under meget dårligt forhold for minearbejderne og med stor lokal miljøforurening til følge.

Men vi kan jo ikke undvære en mobil. Så HVAD kan vi egentligt selv gøre for at være miljøbevidst mobil-bruger?

Denne udgave af GRØN HverDag har samlet viden og inspiration til at dig, når du skal købe, bruge og bortskaffe din næste smartphone - med GRØN samvittighed.

Godt at vide…

  • 60% af os udskifter vores smartphone inden der er gået to år. 
     
  • Kun 20% har deres mobil mere end tre år
     
  • Producenterne gør deres til at der hele tiden ”udkommer” nye modeller, så vi får trang til at købe igen.
     
  • 1 ton smartphones indeholder betydeligt mere guld end 1 ton guldmalm. 
     
  • Produktionen af en mobiltelefon står for ca. 74% af verdens samlede miljøbelastning, mens forbruget af strøm til opladning står for ca. 25%, hvis telefonen har et liv på tre år.
     
  • Det er ifølge undersøgelser under 20% af alle mobiltelefoner, der bliver afleveret til genbrug. 
     
  • Hele 38% af os har velfungerende mobiltelefoner til at ligge derhjemme i skuffen.

 

Hvad kan DU gøre for at være mere klimavenlig i dine mobil-vaner?

Giv din mobil et langt liv

  • Pas godt på den og skift den først ud når den ikke fungerer mere 
  • Skift batteriet, frem for at købe en ny mobil
  • Beskyt skærmen med cover 
  • Vælg en kvalitetsmodel. Det bliver ofte ikke dyrere på lang sigt, fordi den holder længere

Vælg den mest klimavenlige model

  • Spørg til mobilens mulighed for opgradering – vælg et mærke der opdaterer længst muligt
  • Vælg en miljøvenlig mobil ved at tjekke modellernes ”Eco Rating” score. Husk at bæredygtighed også er fair vilkår for mennesker

Køb brugt - Giv videre - Genbrug

  • Overvej at købe en (nyere) brugt mobil, fremfor at købe en fabriksny
  • Doner din brugte, men funktionelle, mobil til velgørenhed eller andre, der har brug for den
    Se hvor du kan aflevere den på telepristjeks hjemmeside
  • Hvis din mobil er defekt, så husk at aflevere din brugte mobil på genbrugspladsen, så dens dele kan indgå i produktionen af nye mobiler

NY miljømærkning for mobiler

Eco Rating er en ny miljømærkningsordning for mobiltelefoner, som vurderer mobilerne ud fra følgende parametre:

  • Holdbarhed
    Telefonens robusthed, batteriets levetid, garantiperiode på telefonen enkeltdele
     
  • Reparation
    Mobilens design ift. hvor let kan den repareres, opgraderes og genbruges
     
  • Genanvendelighed
    Vurdering af hvor meget mobilen kan adskilles og genanvendes og hvor meget information medfølger
     
  • Klimahensyn
    Mobilens udledning af drivhusgasser i hele dens levetid
     
  • Ressourceeffektivitet
    Mængden af knappe råmaterialer, der er anvendt i mobilen, vurdering af hvilken virkning det forårsager, samt kompleksiteten i at fremskaffe råvarerne 

Se mere på Eco Ratings internationale hjemmeside

 

Fra bibliotekets hylder

Her lige et par tips til bøger fra biblioteket, der enten stiller skarpt (og ser kritisk) på vores brug af de mobiler, vi ikke rigtigt kan undvære, beskriver vores moderne teknologier mere overordnet og bøger, der giver tip til hvordan vi omstiller os til en mere bæredygtig og grøn hverdag.