Stop tøjspild

Vi støtter op om kampagnen #Novemberudennyttøj 

Er du klar op en udfordring? 

November uden nyt tøj!

Lidt baggrundsviden om November uden nyt tøj

Verden er ved at svømme over i tekstiler. Vi har skuffer og skabe fulde af tøj, vi aldrig bruger. Alligevel køber vi nyt, når vi skal ud, til fest, forkæle os selv eller bare keder os en smule. Men den går ikke længere. Vi skal alle købe mindre, og elske vores tøj mere.

Med eksperimentet NOVEMBER UDEN NYT TØJ – sættes der fokus på overforbruget af nyindkøbt tøj, og retter opmærksomheden mod det tøj vi allerede har i vores klædeskabet. Istedet for at købe nyt, skal vi omtænke vores handling, vi skal rydde op, der skal repareres, styles, syer om, eksperimenteres, lånes, byttes og genbruges.

Bag initiativet

Der er en lang række initiativtagere til kampagnen November uden nyt tøj. Det er blandt andre:

  • Tina Werborg, forfatter, tøjaktivist og iværksætter
  • Lene Olesen, Ejer af Det Kollektive Klædeskab Roskilde
  • Annie, BytteNytte en lokal tøj-bytte station
  • Mie Hein Jørgensen – projektmager, tøjbytter og nysgerrig på genbrug og genanvendelse af tekstiler
  • Kathrine Krone Laurent, Klimaaktivist
  • Ann-Britt, Syrum Roskilde. Beklædningsskulptør, syerske, tøjreparatør og genbrugselsker.
  • Louise Kildegaard Lindstrøm, LUVPAANY, grøn projektleder og igangsætter.
  • Britt Tang Pedersen, miljørådgiver

Vil du vide mere?

Så læs videre på siden her og bliv inspireret.

Vores tøj er en vigtig del af vores identitet og selvfølgelig nødvendigt for at holde varmen og føle os veltilpasse.

Men har vi nu også BRUG FOR alt det tøj vi køber? Og tænker vi over at det koster en masse CO2, kemikalier, vand og jordareal at producere tøj? 

Vi danskere køber rigtig meget tøj. 16 kilo om året pr. person i gennemsnit (svarende til i alt 89.000 tons tøj) – men vi lader fem kilo ligge i skabet.  Desuden er danskernes forbrug af tøj steget med 20% siden år 2000 og ligger i dag 35% over verdensgennemsnittet. Hermed har danskerne rekord blandt de nordiske befolkninger i disciplinen at købe nyt tøj. 

Her i nyhedsbrevet får du tips til at undgå tøjspild og mere viden om produktion og forbrug af tøj.

Tøjet længe leve

Vores tøj kan holde længe hvis vi passer godt på det – jo længere dit tøj holder så du ikke skal købe for meget nyt, jo bedre for miljø og klima! 

Sådan holder dit tøj længe:

  • Køb hellere et stykke tøj af god kvalitet end 5 stykker af dårlig kvalitet. Det er både billigere og mere miljøvenligt i længden.
  • Vask kun tøjet når det er nødvendigt: 
  • Fjern pletterne med pletvask (ikke i maskinen), luftning kan gøre tøjet frisk og spare en vask, minimér tørretumbling, der slider på tøjet og bruger energi.
  • Reparér selv dit tøj eller send det til reparation. Det kan godt betale sig at få udskiftet f.eks. lynlås eller foret i en dyr frakke, eller få lagt en flot kjole ud eller ind. 

Sådan får du et bæredygtigt tøjforbrug | Forbrugerrådet Tænk (taenk.dk) 
 

Lån og lej, byt, sælg eller giv væk

Garderoben kan fornyes på andre måder end ved at købe nyt tøj. Du kan for eksempel benytte dig af de mange hjemmesider, fora og butikker, hvor man kan leje tøj, tasker og sko. 

Eller hvorfor ikke låne af hinanden f.eks. til festlige lejligheder? Passer dit tøj ikke længere eller har du lavet et fejlkøb, så hold en tøjbyttedag, giv det til genbrug eller sælg det. 

Der kommer løbende tøjbyttecafeer i Herning. Hold øje med opslag på Facebook, Tekstilmuseet, Huset No7 mm.
I Herning kan du bl.a. leje tøj hos Røde Kors tøjudlejning

Køb kun nyt tøj, som du har brug for

Når du skal til at købe tøj, så tænk over om du virkelig har brug for det. Det kræver fra 8.000 til 30.000 liter vand at producere en T-shirt i bomuld. Og der udledes omkring 15 kg CO2, når der produceres ét kilo tekstiler.

Hver gang du køber et stykke genbrugstøj, sparer du miljøet for fremstilling af et nyt stykke tøj. 

Køb miljøvenligt tøj

Når du køber nyt tøj, så kan du tage mest muligt hensyn til natur, miljø og fairtrade ved at gå efter fx GOTS-, Svane eller Fairtrade-mærket tøj.

Nogle tekstiler er også mere bæredygtige end andre. F.eks. er hamp eller hør væsentlig mere bæredygtigt end bomuld, da planterne ikke behøver nær så meget vand og sprøjtemidler og giver større udbytte pr. hektar.
Syntetiske fibre er lavet af fossile materialer ligesom plastik og er derfor ikke miljøvenlige. Nogle tekstiler er dog lavet af genanvendte syntetiske fibre og det er selvfølgelig meget bedre.
Uld er et naturprodukt, men får udleder mange klimagasser og der bruges en del kemi til at fremstille uldtøj. Man kan også finde produkter af genanvendte uldfibre. 

Læs mere: 
Hvilke af dine foretrukne tekstiler er bæredygtige? - EcoLove

Køb tøj fra producenter, der ikke destruerer nyt tøj

En ny rapport estimerer, at der hvert år smides op mod 700 tons nyt, usolgt tøj ud fra danske butikker og virksomheder. Som forbruger kan du vælge ikke at købe tøjmærker der smider nyt tøj til forbrænding. 

Læs mere: 
Tøjspild: Disse mærker brænder ikke tøj af | Forbrugerrådet Tænk (taenk.dk)
Millioner af stykker nyt, usolgt tøj smides ud hvert år | Forbrugerrådet Tænk (taenk.dk)

Tøjproduktionens miljø- og klimabelastning

Tøjproduktionen er en af de mest miljøbelastende produktioner. F.eks. går 24 % af verdens samlede pesticidforbrug til produktion af bomuld, selv om bomuld kun dækker 2,2 % af verdens opdyrkede areal. Desuden bruges der enorme mængder af vand og rigtig mange forskellige miljø- og sundhedsbelastende kemikalier til at producere tøj.

Læs mere: 
Tøj: Sådan skader produktionen | Forbrugerrådet Tænk (taenk.dk)
Er der skadelige stoffer i dit tøj? Se 10 af de mest skadelige kemikalier, der bruges i tøj og tekstil | Samvirke