Kan det passe?

Lytter du til dem, du er uenig med? Stoler du på alt, hvad du læser på internettet? Tør du indrømme, når du tager fejl?

Lige nu har vi "Kan det passe?"-tema på biblioteket. Vi vil give dig fitness for undremusklen og opfordre til kritisk tænkning. Vi vil gøre dig klogere på fake news, uenighedens velsignelser og logisk argumentation. 

Hvornår har du sidst set fake news eller misinformation på nettet? Hvad gjorde du ved det? 

I stedet for hurtige klik og forhastede konklusioner byder biblioteket på fortællinger med flere perspektiver – hvor der er plads til langsommelighed, meningsskift og lidt mindre stålsathed og hvor samtalen er et sted at blive klogere, og ikke kun et sted at råbe højere end den anden.
For hvornår har du egentlig sidst skiftet mening, fordi du blev overbevist af gode argumenter – eller fordi du tog godt, gammeldags fejl? Tør du indrømme, når du tager fejl? 

Samtaler er vores bedste værn mod de ekkokamre, algoritmerne bygger op omkring os. Vores likes og kommentarer på sociale medier generer flere opslag fra dem, vi er enige med, og spinder os ind i en evig bekræftelse af vores eget verdensbillede. Hvor ofte taler du med folk, hvis politiske overbevisning er helt anderledes end din egen? Lytter du til dem, du er uenig med?

Kom til KAN DET PASSE? og bliv klogere – og mere i tvivl.

I menuen har vi samlet en masse, der kan gøre dig klogere og mere i tvivl om, hvad der egentlig kan passe.