Herning Bibliotekerne inviterer til digital læseinspiration

Digitale litteraturoplevelser

19.05.20

På Herning Bibliotekerne savner vi at mødes om litteraturen. Og da vi ikke kan samles på biblioteket til fysiske arrangementer, har vi i stedet valgt at mødes online for at dele vores læseglæde. 

I den næste tid kan du blandt andet glæde dig til to forfatter-talks live på Instagram.
Her kan du d. 11. juni  opleve Iben Mondrup fortælle om sin anmelderroste roman Tabita. Du kan også møde Ib Michael d. 18. juni, der i en samtale med en af vores litteraturformidlere, fortæller om sin nyeste roman Sandheden om Lucy

Vi har også online læsekredse på programmet, for vi indbyder til Litterær morgenkaffe på Microsoft Teams d. 27. maj og d. 3. juni. Her taler vi om novellesamlingerne Lettipark af Judith Hermann og Tyverier af Thomas Korsgaard, mens vi drikker morgenkaffen.

Og hvis du mangler læsetips og inspiration til sommerlitteratur med mere er du meget velkommen til at
følge vores nye Facebookside ”Litteratur på Herning Bibliotekerne
– så får du masser af litteraturinspiration fra vores litteraturformidlere. 

Vær opmærksom på, at alle arrangementerne foregår online.