Åbent MakerSpace

Kreativitet, teknologi og nørderi: hver tirsdag og onsdag kl. 14-17

Herning Bibliotekernes MakerSpace er åbent for alle mellem 9-99 år på følgende tidspunkter: Tirsdag og onsdag 14-17.

I skolernes ferier laver vi særlige ferieaktiviteter i MakerSpace, og har andre åbningstider. Følg med på hjemmesiden og se, hvad vi finder på.

Sjov, teknologi og nørderi med dine ideer og vores teknologier

I bibliotekets MakerSpace præsenterer vi forskellige teknologier, fx 3D print, vinylskærer, programmering, laserskærer, robot-teknologi, kodning og meget, meget mere. Her har alle mulighed for at realisere og fremstille egne designs og produkter og dermed konstruere og bygge fysiske genstande alene eller sammen med andre – mens man lærer, har det sjovt og oplever teknologi på egen krop.

Læs mere om teknologierne i MakerSpace.

Du er inviteret! – tag gerne din søster, far eller kammerat med!

  • Kom forbi og lav et personligt print på din T-shirt.
  • Brug en lasercutter til spillebrikker, smykkedesign, påskepynt og meget mere.
  • Find en samarbejdspartner til spiludvikling og find sammen løsning på en fælles udfordring.
  • Design jeres eget logo og se det broderet - eller som klistermærker. -->
  • Samarbejd om kodning og find ud af, hvor meget du kan bruge kodning til i din dagligdag.
  • Du kommer med dine kreative projekter - biblioteket stiller udstyr og hjælp til rådighed. 
  • Lav en fantastisk ting i 3D

Tilmelding er ikke nødvendig, du kommer bare

Det vil være muligt at få hjælp til dine projekter og håndtering af maskiner, programmer og teknologier.

Vil du høre mere eller træffe en aftale, så kig dig omkring her på hjemmesiden eller kontakt os på biblaering@herning.dk