Visionær og resultatorienteret områdeleder for Herning Bibliotekernes to formidlingsområder ”Event” og ”Læring”

Herning Bibliotekerne er en institution og arbejdsplads i konstant udvikling. Det nye hovedbibliotek slår rekorder i antal besøgende, og sætter nye standarder for et nutidigt og attraktivt bibliotekstilbud. Udover at være Herning Kommunes port til verdens viden og kultur, er biblioteket et oplevelsessted for kommunens borgere med fri adgang til seks fysiske biblioteker samt et stort digitalt bibliotekstilbud. Herning Bibliokekerne er tillige centralbibliotek og varetager en række koordinerende funktioner og udviklingsopgaver for bibliotekerne i Region Midtjylland.

Vi søger nu en områdeleder til en nyoprettet stilling som leder af bibliotekets to formidlingsområder ”Event” og ”Læring”.
Event og Læring laver bibliotekets kulturelle aktiviteter og events for både børn, unge og voksne, og læringstilbud til skoler, ungdomsuddannelser og borgere. I de to områder arbejder tilsammen 20 kompetente, professionelle og engagerede formidlere.
Du vil få ansvar for både personaleledelse og den faglige drift og udvikling af de to områder, samt for at sikre et til enhver tid for borgerne relevant, kvalitativt og attraktivt tilbud. Ca. 30.000 borgere benytter sig pt. årligt af de to områders aktiviteter og tilbud.

Områdelederen for Event og Læring indgår i bibliotekets ledergruppe bestående af bibliotekschefen samt vicebibliotekschefen og udviklingschefen, og dermed også i den strategiske og daglige ledelse af Herning Bibliotekernes samlede virksomhed. Du bliver en del af ledergruppens tillidsfulde, humørfyldte og arbejdsomme samarbejde, hvor serviceudvikling, fremdrift, kvalitet og økonomisk sans er omdrejningspunkter.

Dine kompetencer:
• Relevant akademisk uddannelse og ledererfaring
• Strategisk sans og organisatorisk kompetence
• Viden og visioner indenfor event- og læringsområdet
• Evnen og modet til at handle samt gennemslagskraft
• Løsningsorienteret og evner at handle under pres
• Kan skabe gode relationer indadtil og udadtil
• Humor og humør

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse pr. 1. marts 2018.

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra idé til handling. Vi har en uformel og uhøjtidelig omgangstone og vi tror på, at et godt arbejdsliv opnås gennem løbende dialog, medansvar, sparring og fokus på den enkeltes kompetencer.
Nærmere oplysninger om stillingen gives gerne af bibliotekschef Pernille Schaltz på tlf. 24 78 25 41 / e mail: bibpsc@herning.dk

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst og principperne i ny løn.

Ansøgningsfrist: 15. januar 2018 kl. 12.00. Kun ansøgere som har søgt online via ansøgningsskema på Herning Kommunes hjemmeside www.herning.dk vil komme i betragtning til stillingen.
1. ansættelsessamtale forventes afholdt fredag 19. januar 2018.

Ansøgere skal være indstillet på, at der benyttes persontest i forbindelse med rekrutteringen.