Biblioteket åbner endnu mere op

23.06.20

Nu kan du bruge bibliotekerne (næsten) som du plejer, når bibliotekerne åbner for selvbetjente biblioteker og brug af PC’er og print mv. i hele Herning Kommune fra mandag den 29. juni

Bemærk at du kan læse mere om de aktuelle retningslinjer her

Dermed kan Hovedbiblioteket og lokalbibliotekerne i Sunds, Kibæk, Aulum, Vildbjerg og Hammerum-Gjellerup fra 29. juni benyttes (næsten) som før corona. Brugerne skal nemlig naturligvis fortsat være påpasselige, vise hensyn og holde afstand og spritte af. 

Alle bibliotekerne kan igen holde åbent både i den betjente og den selvbetjente tid. Det betyder at alle bibliotekerne er gået tilbage til normale åbningstider:
Hovedbiblioteket: man-tor kl. 8.00-21.00, fre-søn kl. 8.00-17.00.
Sunds, Vildbjerg, Aulum, Kibæk lokalbiblioteker: kl. 9.00-21.00.
Hammerum-Gjellerup: man-tor kl. 05.30-23.00, fre-søn 5.30-18.00.

Ydermere kan brugerne nu benytte sig af bibliotekets PC’er og printere – services som har været meget savnet og efterspurgte i de sidste måneder med begrænset service.

Vi stiller nu også flere stole frem, så flere kan tage ophold på bibliotekerne og f.eks. læse aviser eller studere.
Gamer PC’er, legeområde og studierum på hovedbiblioteket åbnes ligeledes – sidstnævnte må dog fortsat kun anvendes af én person ad gangen.
Endelig vil vi igen også begynde at afholde mindre fysiske arrangementer og aktiviteter, under hensyntagen til samlingsforbuddet naturligvis.

Brugerne skal fortsat holde afstand, og der vil være sprit og handsker til rådighed på alle bibliotekerne. 

Bemærk at du kan læse mere om de aktuelle retningslinjer her