Dinna anbefaler

Dinnas bøger om verden ved siden af verden og den solide hygge

Kort sagt, så læser jeg oftest bøger, hvor verden ikke lige er, som vi synes, vi kender den.

Jeg læser lige så tit på engelsk som på dansk, og om bogen er skrevet for børn, unge eller voksne, er ikke det vigtigste.

Typisk er bøgerne af genren fantasy - både på den magiske måde som Harry Potter, men også den eventyrlige måde som "Odinsbarn" - eller genren science-fiction som Hunger Games eller Dødsdoktrinen.

Valget kan også være forfattere som Ib Michael eller Lisbeth Brun, som skriver bøger, der foregår i nutidens verden med en tvist af en slags, så der er mere mellem linjerne.

Men tilsyneladende kan denne uvirkelige verden blive nok for mig, for jeg læser egentligt også en del faglitteratur.

En gang imellem trænger jeg til bare at læse for at læse en bog for at læse en bog, og der er kærlighedsromanerne bestemt gode.
Eller til at bare læse gode artikler (eks. i Euroman) eller blive lækkersulten (eks. i Spis bedre).
Andre gange skal der film (filmstriben) og strikketøj til (eks. Kreativ strik eller Alt om håndarbejde strikkemagasin).

 

PS: Se også anbefalinger fra mine kolleger her

28.11.17