Dorte anbefaler

Blandet andet bøger hvor handlingen overrasker, og hvor persongalleriet udvikler sig helt anderledes end man forestiller sig

Fantasy og science fiction magter jeg ikke. Og krigsromaner bliver en smule trættende. Men når det er sagt, så er jeg til det meste :)

Stikker du mig en god krimi, kan du være sikker på, at der bliver ro i nogle timer.

Du kan også være sikker på, at jeg bliver underholdt, hvis jeg får en roman om skæve eksistenser, gerne hvor historien foregår "in the middle of nowhere".

Og så kan jeg rigtig godt li' bøger, hvor handlingen overrasker, og hvor persongalleriet  udvikler sig helt anderledes end jeg havde forestillet mig. 

Historiske romaner, familiesagaer og  nyere dansk og nordisk litteratur hører helt sikkert også til blandt favoritterne.

Ind imellem snupper jeg en bog af en meningsdanner, så jeg kan blive klogere på tidens udviklingstvang, robusthed, ledelse eller om at overleve i en digital verden. Og så kan jeg vældig godt li' at læse om det danske sprog.

 

PS: Se også anbefalinger fra mine kolleger her

12.01.18