Frivillige hænder søges!

25.06.18
Som frivillig i bibliotekets it-café har du muligheden for at gøre en forskel!

Har du  mod på at lære fra dig? Har du flair for it? Er du hjælpsom og pædagogisk anlagt?
SÅ er det måske DIG, vi søger!

Som frivillig i bibliotekets it-café har du muligheden for at gøre en forskel!
Du får mulighed for at hjælpe andre borgere med både basale og specielle opgaver. Du vil undervejs selv lære en masse nyt. Det er både sjovt og givende.  

Om du kan hjælpe 1-2 gange om ugen eller 1-2 gange om måneden er underordnet. Al hjælp er velkommen!

Herning Bibliotekernes it-café er et tilbud til alle borgere, der har behov for hjælp til it i bred forstand.
It-caféen er bemandet med frivillige it-hjælpere mandage fra 16-18 og torsdage fra 10-12.
Caféens brugere er ofte it-svage/ældre borgere, så det er vigtigt, at du kan forklare tingene på en pædagogisk og letforståelig måde. 

Det er bestemt ikke et krav, at du ved ALT indenfor it. Du bliver en del af et team, hvor man kan supplere hinanden.
Vigtigst er det, at er hjælpsom af natur og har flair for it - og for at lære fra dig. 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Kontakt Niels Erik Larsen på bibnel@herning.dk

Hvis du vil se, hvad du har lånt, reservere bøger eller redigere din brugerprofil, skal du være logget ind.
Hvis du ikke er oprettet som bruger, kan du oprette dig her, eller du kan blive oprettet på biblioteket.

Søgefelt