Herning Bibliotekerne søger digital kommunikator og områdeplanlægger

02.02.18

I efteråret 2014 åbnede det nye hovedbibliotek i centrum af Herning.
Et bibliotek som slår rekorder i antal besøgende og sætter nye standarder for et nutidigt og attraktivt bibliotekstilbud.

I sommeren 2017 åbnede så det nye digitale bibliotek på både www og sociale medier.
Et digitalt bibliotek som består af alverdens ebøger, lydbøger, digitale tidsskrifter osv. men også en masse spændende formidling, oplevelser og læring.

Vi søger en medarbejder, som kan koordinere og kvalificere vores ambitiøse og stædige indsats med at udvikle vores digitale bibliotek og kommunikere, hvad biblioteket er og kan på alle platforme; digitale såvel som fysiske.

Det betyder, at:

  • Du koordinerer teknikere, kommunikationsfolk og formidlere i en fælles indsats om udvikling af Danmarks bedste, mest kendte og attraktive digitale bibliotek.
  • Du varetager en del af bibliotekets kommunikationsopgaver.
  • Du indtager funktionen som områdeplanlægger for DigiCom. Som områdeplanlægger koordinerer du arbejdet internt mellem de ni ansatte i DigiCom samt sørger for sammenhængen til bibliotekets event og læringsområde.

 

Faglige kompetencer:

  • Dokumenteret uddannelse eller erfaring indenfor digitale medier og digital formidling.
  • Kendskab til udvikling og trends indenfor digitale universer.
  • Erfaring med koordinering og projektledelse.
  • Erfaring med kommunikation og markedsføring.
  • Cand.mag eller anden relevant uddannelse.

 

Personlige kompetencer:

  • Kreativ og idérig.
  • Analytisk og struktureret.
  • Pædagogiske og kommunikative evner.
  • Evner både at motivere og improvisere.
  • Udadvendt og humoristisk tilgang til livet.

 

Stillingen er på 37 timer ugentligt og med tiltrædelse pr. 1. april 2018 eller snarest derefter.

Du tilknyttes bibliotekets DigiCom område, som består af 9 medarbejdere og refererer til udviklingschefen.
DigiCom varetager drift og udvikling af det digitale bibliotek, udvikling af de fysiske biblioteksrum samt grafiske og kommunikative opgaver.

Vil du vide mere om jobbet, så kontakt udviklingschef Sara Jørgensen, tlf. 24842177, bibsaj@herning.dk eller bibliotekschef Pernille Schaltz, tlf. 24782541, bibpsc@herning.dk

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst og principperne i ny løn

Ansøgningsfrist 16. februar 2018 kl. 12.

Vi forventer at afholde samtaler d.23. februar.

Kun ansøgere som har søgt online via ansøgningsskema på Herning Kommunes hjemmeside www.herning.dk vil komme i betragtning.

Hvis du vil se, hvad du har lånt, reservere bøger eller redigere din brugerprofil, skal du være logget ind.
Hvis du ikke er oprettet som bruger, kan du oprette dig her, eller du kan blive oprettet på biblioteket.

Søgefelt