Er du den lykkelige ejer af en dejlig vovse, som er glad for børn og glad for at høre alverdens historier? Nu kan du og din hund være med til at gøre en forskel for børn med læseudfordringer, som et frivilligt læseteam. Det frivillige arbejde foregår på Biblioteket i Herning eller alternativt på et af vores lokalbiblioteker. For at blive læsehundefører skal du og din hund bestå et kursus. Foreningen "Læsehunde" afholder løbende dagskurser for nye frivillige fra hele landet og det er gratis at deltage.

“At være læsehundemakker med Happy er bare lykken! Det er sjovt, hyggeligt, dejligt, berigende og den allerbedste aktivitet jeg nogensinde har lavet med mine hunde! At være med til at give børn en “time-out” fra hverdagen med glæde, læselyst og kærlighed fra hunden – det er ubetaleligt!
 – og Happy nyder det!”  skrevet af Lise Nyengaard, frivvillig læsehundefører på Silkeborg Bibliotek.

Læs mere om kurserne HER

Er du interesseret i at vide mere, så er du velkommen til at kontakte børneformidler Anni Lauritsen på tlf. 51725597