Hjælp børnene i den virale jungle

eKurser.nu gennemgår i aktuelt kursus virale trends og giver gode råd til forældres samtale med børn om livet på de sociale medier. 

 

På busskuret hænger en stor plakat fra Børns Vilkår, som fortæller, at 60% af alle børn har set indhold på nettet, der gør dem bange.  
På ForældreIntra advarer et opslag om, at der florerer en voldsom video af et mord på sociale medier. 
I tv-nyhederne hører vi om en farlig SoMe-trend, hvor børn og unge udfordrer hinanden til at spise tabs med vaskemiddel. 
I avisen kan du læse om, at børn har skadet andre efter at være blevet kontaktet af Momo.

Som forælder er det svært at overskue og følge de virale trends, der popper op som muldvarpeskud eller ukrudt. Mange forældre får lyst til at udstede forbud, inddrage mobiltelefonen og kappe internetforbin-delsen, når de hører om en ny vanvittig trend. 
Det er ikke nødvendigvis den bedste løsning.

Dialog, og at sætte dig ind i hvad der foregår med de virale trends, som børn og unge drages af, er vejen frem for at få dit barn til at træffe nogle gode beslutninger, når det færdes på nettet.
Børn og unge har brug for voksenhjælp, når de potentielt tilsidesætter al sund fornuft og overskrider grænser, mens de lever på YouTube og andre sociale medier. 

På det akutelle kursus gennemgår eKurser.nu bl.a. en række trends som happy slapping, Tide pot-challenge, smack cam, prank-genren m.fl. som har floreret på sociale medier. 
Der er gode råd fra bibliotekaren, fra TV-værten Sofie Østergaard og en præsentation af, hvordan appen You Tube Kids for de 3-12 år er et tryggere miljø for børnene. 
Kursets ambition er at give et grundlag for gode snakke med dit barn, til dagsordenen på et forældremøde, eller i klassesammenhænge, hvis emnet digital dannelse er oppe og vende på skolen.

Se det hele på:
www.ekurser.nu/kursus/596

Af ani
30.04.19