Hvad er bibliotekets makerspace?

08.01.18
Bibliotekets makerspace?

Kom fx forbi og lav print på fælles t-shirts til næste ekskursion.
Brug en lasercutter til spillebrikker, smykkedesign, påskepynt og meget, meget mere.
Find din samarbejdspartner til spiludvikling og find sammen løsning på en fælles udfordring.
Design jeres eget logo og se det broderet - eller som klistermærker. 
Samarbejd om kodning og find ud af, hvor meget du kan bruge kodning til i din dagligdag.

Biblioteket i Herning har indrettet et stort rum med teknisk udstyr, som du må komme og benytte til design, til prototyper af en kreativ idé eller til at lave de reservedele, du mangler til dine defekte ting og sager. 
Bibliotekets makerspace findes på biblioteket i direkte forlængelse af gadeplanet.

Bibliotekets makerspace er blandt andet:
- Open space: Fri afbenyttelse af makerspace tirsdag og torsdag fra kl. 14.00-16.00.
- ”Gå til tech” tirsdag og torsdag fra kl. 16.30-18.30. 
- Coding Pirates bruger derudover makerspace til afvikling af klubaftener mandag og onsdag fra 17.00 – 19.00.
- Makerspace åbent i alle ferier med særligt ferieprogram.

Du kommer med dine kreative projekter - biblioteket stiller udstyr og hjælp til rådighed. 
Vil du høre mere, så kontakt Karin Guldbrand på bibkgu@herning.dk og 21 34 17 42. 

Hvad er et makerspace?
Et makerspace er et konkret fysisk sted/lokale, som er indrettet til, at man kan arbejde med kreativ produktion; et sted med plads til at rode og eksperimentere. I bibliotekets makerspace præsenterer vi forskellige teknologier udi 3D print, sy/broderimaskiner, vinylskærer, wearables, laserskærer, robot-teknologi, kodning og meget, meget mere. Her har alle mulighed for at realisere og fremstille egne designs og produkter og dermed konstruere og bygge fysiske genstande sammen med andre – mens de lærer og oplever teknologi på egen krop.

Notifikation fra biblioteksværten

Vil du til et arrangement på biblioteket?

Hvad enten du er til arrangementer for børn, om litteratur, foredrag, cafétilbud, deltagelse i undervisning- og kurser, så klik her og se, hvad vi tilbyder.

Luk Læs mere

Hvis du vil se, hvad du har lånt, reservere bøger eller redigere din brugerprofil, skal du være logget ind.
Hvis du ikke er oprettet som bruger, kan du oprette dig her, eller du kan blive oprettet på biblioteket.

Søgefelt