Mig og min papfamilie

Mange nye børnebøger har papfamilien som omdrejningspunkt.

Hvordan er det at få en ny far, som ikke er ens rigtige far?
Eller en papbror eller en ny lillesøster, som kun er ens halvsøster?

I øjeblikket kommer der en del bøger om forskellige familieformer.
Det er et meget relevant emne, som optager mange børn, hvad enten de er del af en papfamilie eller har venner, der er.

En del af bøgerne egner sig rigtig godt til højtlæsning. F.eks. bogen om Marius, der forsøger at holde styr på fredagsslikket i bogen ”Mission Slik – Marius midtimellem”. Og ligeledes alles favorit Vitello, der giver et indblik i skilsmissebarnets liv i bogen ”Vitello skal have en papfar”.

Til teens og tweens er der naturligvis også rigtig mange bøger, hvor rammen er papfamilien, og her er papsøskendes had/kærligheds forhold et stort emne. ”De første piger på månen” er et godt eksempel på to papsøstre, der er meget forskellige.

Af ani
17.11.17