Noget der ligner Jan Sonnergaard

Var du glad for Jan Sonnergaards forfatterskab, så er her en liste med bøger, som ligner.

"Konflikt var Sonnergaards grundstof, og dét lige fra debuten, Radiator, hvis titel blev valgt, fordi forfatterskolens rektor, Niels Frank, havde sagt, at man ikke kunne bruge ordet radiator litterært." 

I en nekrolog i Weekendavisen bliver nu afdøde Jan Sonnergaard beskrevet som en mand, der til dels blev ødelagt af presset og forventningerne, de lunkne anmeldelser og de bistre holdninger fra medierne. Han har selv udtalt, at han drak en flaske vin om dagen, og i førnævnte nekrolog fortæller Jakob Holm, hvordan alkoholen hjalp forfatteren med at skrive ved at slukke for den stemme, der fortæller, at man ikke dur til noget. 

Sonnergaards forfatterskab er fuldt af karakterer, der føler, at de ikke dur til noget, som ikke kunne finde ud af at få forløst deres enorme længsel efter kærlighed, og som ender med at blive ydmyget og nedgjort. Det er ikke opløftende læsning, men selvom hans fortællinger er sorte og barske, er sympatien for samfundets svageste klart til stede. Hans personer er ofte beskrevet med en barok humor, som driver læsningen fremad.

Jan Sonnergaard døde pludseligt den 21. november under en rejse til Beograd, hvor han skulle promovere sine bøger. Forfatteren mødte ikke op til et arrangement som aftalt og blev fundet død i den lejlighed, som forlaget havde stillet til rådighed for ham. Jan Sonnergaard døde af et hjerteslag og blev kun 53 år gammel.

Var du glad for Jan Sonnergaards forfatterskab, så er her en liste med bøger, som ligner.