Slangestenen

Mathilde mener:

Titel: Slangestenen
Forfatter: Martin Vinther Madsen
Forlag: Tellerup
Der er 255 sider i bogen
Bogen er ikke en del af en serie

Slangestenen handler om en dreng der hedder Tosh.

Han elsker krybdyr, og en dag, da han er ude i skoven for at kigge på dem, finder han en hvid slange, han syntes ser sej ud. Han tager et billede af den og ligger det på internettet. Han tager slangen med hjem. Han møder to personer som vil gøre alt for at få fat i slangen. Det viser sig, at de to personer er uvenner, fordi de er i hver deres folk.

De to folk (Ai jen-folket og Norwagnerene) har været venner, men de tror begge, at det andet folk var i ledtog med luungerne. Ai jen-folket og Norwagnerne var en gang venner og havde en landsby sammen som hed Zihano, men luungerne narrede dem til at tro, at de ikke kunne lide hinanden. De har alle tre folk brug for slangekongen til at lave besværgelser, så nu er det op til Tosh at få de to, han har mødt (Ayse og Norm) til at blive venner, så de kan få deres folk til at blive venner og udslette luungerne, fordi de er onde mod dem og vil stjæle slangekongen. Det er sværere end Tosh troede, fordi for at få dem til at blive venner igen, skal de til at rode op i fortiden og spørge de ældste, men der kommer mange forhindringer, fordi luungerne lurer om hjørnerne for at fange dem.

Jeg syntes bogen er god, men det er en jeg-fortæller i datid. Jeg kan bedst lide, hvis det er en jeg-fortæller i nutid.

Den er lidt langtrukken i starten, men hvis man får sig kæmpet igennem, så er den altså virkelig god, man skal bare have lidt tålmodighed.

Jeg ville nok anbefale bogen til nogen; der interesserer sig for krybdyr, fordi den handler i hvert fald meget om slanger. Den er en lille smule svær med slangenavnene og menneskenavne, som I nok kan se i referatet. Jeg vil også anbefale bogen til nogen fra 11- 14 år på grund af sværhedsgraden.

Jeg vil give bogen AAA+, fordi den var lidt kort til mig, og den fangede mig ikke så meget i starten, men den var også sjov. I de første ca. 3 linjer af et kapitel er der lidt info om slanger.

Du kan læse mere om Matilde her 

Af ani
12.04.18